Hej Torsdagsgolfere.

Vi skulle oprindeligt have fællesspisning den 5/6, men restauranten er noget presset denne dag, så vi udskyder spisningen til ugen efter, så det bliver 12/6.
Derfor spiller vi ”normalt” fra gul tee den 5/6 og fra rød tee den 12/6.

Torsdag den 12/6 har vi gunstart kl. 15.30. Vi ved dette kan presse nogen, der skal gå tidligere fra jobbet, mens andre kommer senere hjem til fruen.
Mange har dog efterspurgt om ikke det kan lykkes med en gunstart, og klubben er nu gået med til det den 12/6.
Håber I vil bakke op om dette initiativ?

Samme dag kommer Supervin også og laver en vinsmagning, så tag cyklen – programmet ser sådan ud:

  • 15.30 Gunstart
  • 19.30 – 20.30 Vinsmagning v/Supervin
  • 20.00 Spisning – menu: Hjemmelavede frikadeller med kold kartoffelsalat, agurkesalat og grov sennep + rugbrød
  • 21.00 – 21.15 Uddeling af præmier

Prisen for vinsmagning og fællesspisning er kr. 130 kr., som betales senest den 9.6. på MobilePay 2910 3741 (Jan Anker).
Tilmelding herefter er ikke mulig.

Hvis man ikke ønsker at spise, men være med i vinsmagningen er prisen kr. 50 til samme mobil nummer.

Med golfhilsen

Kaptajnerne