Lokal- og vinterregler

Banemarkering

Pælens farveBetydning
HvidOut of bounds
GulStrafområde
RødStrafområde
BlåAreal under reparation
Blå m. grøn topAreal under reparation m. spilleforbud
GrønDroppezone

Lokalregel 1

Lempelse på modsat side af rødt strafområde
Når det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden er i et strafområdet på hul 9 gul langs højre side af det generelle område, må spilleren som en ekstra lempelsesmulighed med ét strafslag droppe sidelæns efter Regel 17.1d(3), modificeret således at referencepunktet er:
Det anslåede punkt på den modsatte side af strafområdet, som er i den samme afstand fra hullet, som det anslåede punkt, hvor den oprindelige bold sidst krydsede grænsen af det røde strafområde.

Lokalregel 2

Provisorisk bold for en bold i et strafområde
Hvis en spiller ikke ved, om bolden er i strafområdet på hul 6 rød, må spilleren, i modsætning til Regel 18.3a, spille en provisorisk bold efter en af de 3 lempelsesmuligheder for et strafområde i Regel 17.1d, (eller ved at droppe en bold i droppezonen). Den provisoriske bold bliver bolden i spil som normalt efter Regel 18.3, eller hvis den oprindelige bold inden for 3 minutters søgetid:

Ikke findes, eller det er blevet en kendsgerning eller så godt som sikkert, at den er i strafområdet
Findes i strafområdet – så kan spilleren vælge at fortsætte enten med den oprindelige bold, eller med den provisoriske bold

Lokalregel 3

Droppezone
Hvis det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en bold er i strafområdet langs greenen på hul 8 rød, eller strafområdet langs greenen på hul 7 gul, må spilleren tage lempelse med ét strafslag enten efter Regel 17.1, eller ved at droppe en bold i droppezonen, der er markeret med 4 grønne pæle. Droppezonen er et lempelsesområde efter Regel 14.3.

Lokalregel 4

Alternativ til spil fra forrige sted for mistet bold eller bold out of Bounds E-5
Når er bold er out of bounds eller mistet, må spilleren med 2 strafslag droppe en bold indtil 2 køllelængder inde på hullets fairway, ikke nærmere hullet, end der hvor bolden krydsede OB grænsen eller skønnes mistet. Fairway er græs i det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere inkl. Hullets tee-områder

Lokalregel 5

Unge træer identificeret ved støttestok, er områder med spilleforbud:

  • Hvis en spillers bold ligger hvor som helst på banen, undtagen i et strafområde, og den ligger på eller berører et sådant træ, eller et sådant træ er til gene for spillerens stance eller område for tilsigtede sving, skal spilleren tage lempelse efter Regel 16.1f.

Lokalregel 6

Belægningssten, der er lagt som omkransning af enkelte træer på banen, er ikke flytbare forhindringer.

  • Hvis en spillers bold ligger på, eller berører sådan en belægningssten, eller en sådan sten er til gene for spillerens stance eller område for tilsigtede sving, må spilleren tage lempelse efter Regel 16.1b

Lokalregel 7

Lade stationer til robotklippere, og robotklippere der står stille i sådan en station, eller står stille i det generelle område, betragtes som ikke flytbare forhindringer, og der SKAL tages lempelse efter regel 16.1b

Midlertidige regler

  1. Midlertidig lokalregel: Lempelse for fugleangreb og reparation efter fugle.

    “I det generelle område behandles områder med skade forårsaget af fugle, eller reparation af sådanne skader, som areal under reparation, hvorfra der er mulighed for lempelse uden straf efter Regel 16.1b.

    • Referencepunkt: Det nærmeste punkt for fuld lempelse i det generelle område
    • Størrelsen af lempelsesområdet målt fra referencepunkt: en køllelængde, men med disse begrænsninger:
    • Skal være i det generelle område
    • Må ikke være nærmere hullet end referencepunktet, og
    • Der skal tages fuld lempelse for alle gener fra det unormale baneforhold

    Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf

  2. Areal under reparation
    I ”det generelle område”, behandles områder med skader som følge af gravearbejde, der ikke er indringet med blå markering, eller blå pæle, som unormalt baneforhold.
    Gene forekommer når:- Spillerens bold rører ved, er i, eller på et unormalt baneforhold
    – Et unormalt baneforhold er til gene for spillerens stance, eller tilsigtede svingDer kan tages lempelse efter regel 16.1.b
    Referencepunkt: Nærmeste punkt for fuld lempelse i det generelle område.
    Størrelsen af lempelsesområde målt fra referencepunkt: 1 køllelængde
    Straf for at spille fra det forkerte sted i strid med midlertidig lokalregel: generel straf

Straf for overtrædelse af lokalregel: Den generelle straf
Slagspil: 2 strafslag. Hulspil: Tab af hul

 

 

Vinterregler

 

Om vinteren vil der stadig være masser af muligheder for at spille golf. Vinterbanen vil være mest muligt åben, men også driving range vil være tilgængelig det meste af vinteren. Vær dog særligt opmærksom på følgende i vinterperioden:

Vinterregler generelt

· Tåge, sne, frost o.l.: Kan din golfrunde ikke startes til den reserverede tid fx pga. midlertidig lukning af banen, mistes alle rettigheder og ny tid skal bookes.

· Sommergreens vil vi forsøge at holde åben så længe som vejret tillader. Information fremsendes når vi gør brug af vintergreens for resten af vinterperioden.

· Når sommergreens lukker spilles der til klippede arealer med vinterflag i samme farve som den sløjfe de står på i fairway / semirough.

· Kun 18 huller holdes åben som en aktuel vinterbane.

· Der SKAL spilles fra måtter på Teesteder og Fairways. Plastikmåtter kan købes i sekretariatet for 100 kr. pr. stk.

· Når vi overgår til vinterbane, vil alle de regulære teesteder være lukket, og der skal derfor spilles fra De Klippede vinterteesteder. Bemærk handicapregulering vil ikke længere være muligt fra denne dato.

· Banen lukkes ved frost. Denne beslutning tages af Chefgreenkeeper, Golf Manager & Chef pro.

· Trolley: Alle Medlemmer henvises til brugen af bærebag. Ved brug af Trolley skal man ubetinget altid færdes i det markerede kørespor i semi rough. Overtrædelse af dette medføre ophør af spillerret.

· Buggy: Fra d. 15. november er det kun medlemmer med årskort og egne buggies der kan gøre brug af buggy på banen, såfremt man har helbredsmæssige udfordringer. Det kræver dog stadig at der gives tilladelse fra sekretariat. De private buggies tages ud af brug, og de få medlemmer med egen buggy / monobuggy tilbydes at bruge klubbens uden beregning.

· Der etableres et kørespor til buggies og trolleys. Køresporet bliver afmærket med Orange pæle, så det er nemt at følge ruten på banen. Der må IKKE afviges fra dette!

Vinterhensyn generelt

· Vintergreens: Husk også altid at oprette nedslagsmærker her, så vintergreens ikke bliver alt for ujævne ved frost.

· Vis ekstra hensyn: Natur og græs er særligt sart om vinteren, og skader her kan række til langt ind i foråret. Vær ekstra opmærksom på din færdsel, respektér skiltning og anvisninger og pas særligt godt på græs og greenområder.

· Banelukning: I perioder vil banen være lukket helt eller delvist pga. vand, sne, frostvejr eller blot for at give nødvendig ro og pleje. Tjek derfor altid sekretariatets servicemeddelelser, eller henvend dig klubhuset indenfor åbningstiden.

Starttider skal stadig bekræftes i Golfbox. Det er vigtigt i forhold til sikkerheden på banen, og at vi har kontrol over hvem der er hvor på banen.

· HUSK AT HOLDE DIG OPDATERET : Aktuel banestatus vil være at finde på Golfbox-profilen i højre side under “vigtige meddelelser“

GÅ ALDRIG UD I TORDENVEJR

Tjek vejrudsigten inden runden

At spille golf i tordenvejr er en potentiel livsfarlig situation. Enkelstående træer, berøring af metalgenstande og de åbne arealer er alle elementer, som ubetinget bør undgås i tordenvejr. Orientér dig om vejret og risiko for torden, inden du starter din golfrunde, og vis agtpågivenhed ved optræk til tordenvejr.

BLIV MEDLEM AF

Landets næstældste golfklub

Tæt ved limfjorden i Restrup Enge, og lidt udenfor Aalborg spiller vi golf nærmest året rundt.
I Aalborg Golf Klub byder vi alle velkomne. Med mere end 1.600 aktive medlemmer ved vi, at golfspillere har forskellige ønsker til deres golfspil.