Aalborg Golf Klub giver alle former for foreninger, klubber og grupper mulighed for at tilbringe en hyggelig stund sammen tæt på Aalborg centrum, men alligevel midt i naturen og alt sammen i golfens tegn.
Her er alle former for grupper velkomne til nogle hyggelige timer i golfklubben, beliggende tæt ved Limfjorden. Der stilles ingen krav til at deltagerne har spillet golf før.
Kom og slip jer løs og tilbring et par gode timer sammen, hvor den står på golf, grin og sjove udfordringer i en flot natur. I får stillet en professionel golftræner til rådighed, så alle får muligheden for at lære golfens grundlæggende teknikker. Skulle der være én eller flere garvede golfspillere med til arrangementet, er det en oplagt mulighed for disse at søge gode råd til forbedring af golfspillet. Udstyr kan selvfølgelig lånes og er en del af prisen for arrangementet.
Der startes ud på træningsbanen, hvor alle har fri adgang til at slå bolde og øve den grundlæggende teknik. Dette efterfølges af konkurrencer ved klubbens indspilsområde. Skulle der være garvede golfspillere i blandt, kan der evt. tilkobles en tur på klubbens 9-huls sløjfe.
Prisen for dette hyggelige arrangement er kr. 3.000,- for et deltagerantal på 10-12 personer. Der er mulighed for at være helt op til 25 deltagere, og prisen vil da være kr. 2.000,- yderligere per 10 personer.
Inkluderet i prisen er lån af udstyr, fri brug af bolde samt instruktion af professionel golftræner under hele arrangementet. Varigheden er fra 2 til 4 timer.
Efterfølgende er der mulighed for at nyde et lækkert måltid i golfklubbens hyggelige Restaurant Jægerspris. Dette aftales særskilt og er ikke inkluderet i prisen.
Ved interesse eller uddybende spørgsmål kan kontoret altid kontaktes. Vi glæder os til at byde jer velkommen.
AALBORG GOLF KLUB
PRØV KRÆFTER MED GOLF
Du risikerer at blive bidt af det!
BLIV MEDLEM AF
Er du ny i golf?
Kom med på ét af klubbens begynderhold og glæd dig til et 3 måneders forløb, hvor du møder nye mennesker og lærer golfspillet på bedste vis.