Vinterregler i AaGK.
Der vil i vinterhalvåret i AaGK også være mulighed for at nyde golfspillet, men når vejret ikke længere tillader spil på sommerbanen åbnes vinterbanen. Vinterbanen vil være åben det meste af vinteren, dog vil vejret selvsagt have indflydelse på mulighederne. Også Driving Range vil i udgangspunktet være åben når vejret tillader det, dog med egen opsamling af bolde.
Status for spil på banen og rangen vil altid fremgå af forsiden af denne hjemmeside.
Vinterbanen spilles med begrænset længde i forhold til sommerbanen, og hverken teesteder eller greens vil være åbne for spil. Færdsel skal altid holdes på de markerede områder og stier, så vi beskytter sommerbanen bedst muligt. Vær derfor særligt opmærksom på følgende i vinterperioden:
Vinterregler generelt:
- Banelukning grundet tåge, sne, frost og lign.:
Kan din golfrunde ikke startes til den reserverede tid fx pga midlertidig lukning af banen, mistes alle rettigheder og ny tid skal bookes. - Hverken teesteder eller sommergreens vil være åbne når vinterbanen er i brug.
- Vintergreens vil være klippede arealer med vinterflag i samme farve som den sløjfe de står på. Typisk vil disse være klippet i fairway / semirough.
- Kun 18 huller holdes åbne som aktuel vinterbane. Sløjfeplan opdateres og ændres henover vinteren. Følg med på forsiden af hjemmesiden, på info skærme i klubhuset samt i Golfbox når tiden bekræftes.
- Der SKAL spilles fra måtter på teesteder og fairways. På par 3 huller vil der være placeret udslagsmåtte som skal benyttes til spil. Plastikmåtter kan købes i sekretariatet for 100 kr pr stk.
- Banen lukkes typisk ved frost. Denne beslutning tages af Chefgreenkeeper, Head Pro og/eller Golf Manager.
- Trolley. Alle medlemmer og gæster henvises til brugen af bærebag. Ved brug af trolley skal man ubetinget altid færdes i det markerede kørespor i semi-rough. Overtrædelse af dette medfører ophør af spilleret.
- Monobuggies vil ikke være tilladt at benytte på anlægget.
- Buggy. Når vinterbanen er i brug vil det udelukkende være medlemmer med årskort og egne buggies der kan gøre brug af buggy på banen, såfremt man har helbredsmæssige udfordringer. Det kræver dog stadig godkendelse fra sekretariatet.
Alle private buggies tages ud af brug, og de få medlemmer med egen buggy / monobuggy tilbydes at bruge klubbens uden beregning. - Der etableres et kørespor til buggies og trolleys. Køresporet vil være afmærket, så det er enkelt og nemt at følge ruten på banen. Der må IKKE afviges fra sporet.
Vinterhensyn generelt:
- Husk at oprette nedslagsmærker osv på vintergreens, så disse ikke bliver alt for ujævne ud over vinteren.
- Vis ekstra hensyn til banen. Græsset er særligt sart om vinteren, og skader kan række langt ind i foråret. Vær ekstra opmærksom på din færdsel, respektér skiltning og anvisninger og pas særligt godt på græs og greenområder.
- I perioder vil vinterbanen være lukket helt eller delvist pga eksempelvis vand, sne, frostvejr eller blot for at give nødvendig ro og pleje. Hold derfor øje med nyhedsmails samt hjemmesiden, eller henvend dig til sekretariatet indenfor åbningstiden.
- Starttider skal ALTID bekræftes i Golfbox. Det er vigtigt i forhold til sikkerheden på banen, og at vi har kontrol over hvem, hvor og hvor mange vi har på anlægget.
- Aktuel banestatus ses altid på forsiden af vor hjemmeside.