Gode Torsdagsklub golfere
Til matchen torsdag den 5. august var vi 57 spillere tilmeldte, men på grund af regn og torden var der en del spillere der helt i tråd med sund fornuft, søgte tilbage til klubhuset da tordenvejret kom tæt på banen.
Efter fællesspisningen sluttede Kaptajnerne Jens Færløv og Jan Heinrich aftenen af med den altid muntre præmieuddeling af vin, gavekort til Pro-shop eller restauration.
Jens Færløv og Lars Nørkjær appellerede endvidere til at de spillere der har tilmeldt sig turneringen men ikke deltager alligevel, enten på grund af private omstændigheder, eller som i går på grund af vejrliget, får meldt afbud til Jens (mobil 28191920), da det skaber en del ravage i Golfbox turneringsmodulet der ikke bliver indberettet scores for de spillere der er tilmeldt turneringen. For at resultatet kan opgøres af en torsdagsmatch, skal 100% af de tilmeldte spillere have indberettet scoren eller meldt afbud.
Husk altid at afleverer dit scorekort i postkassen, også selv om du ikke har fuldført runden som var tilfældet for flere spillere i går – du kan f.eks. skrive NS (No show), så Lars og Jens kan se du ikke har spillet med i turneringen.
Jens informerede endvidere om der i efteråret vil komme flere nye tiltag:
- 1. september kl. 16.00 gunstart af Torsdagsklubbens turnering
Ca. kl. 20.30 fællesspisning
Foredrag af chefgreenkeeper Jesper Brandt til fællesspisningen - Proassistent Jonas Thomasen vil konkurrerer med Torsdagklubbens medlemmer om at komme nærmest hullet på par 3 hul.
- Klinik for Fysioterapi/ v Jan Heinrich vil sponsorerer en fællesspisning til Torsdagsklubben.
men meget mere om det senere – her på siden.
Afslutningsvis lige en opfriskning på, at kommunikationen til Torsdagklubbens medlemmer fra Kaptajnerne, foregår via Torsdagsklubbens hjemmeside.
Kaptajnerne i Torsdagsklubben