ENDELIG kom sæsonen igang, og det på bedte vis, med en flot bane, fornuftig vejr, og masser af Torsdagsgolfere med stort smil på læben.
Dejligt at se stort fremmøde til fællesspisningen, og den efterfølgende orientering fra kaptajnerne om sæsonen 2023.
Til de medlemmer der ikke havde muligheden for at deltage, er den viste Power Point lagt ind nederst i dette indlæg – du kan bladre i nederste venstre hjørne.
Resultaterne og Eclectic kan allerede ses på Golfbox og hjemmesiden.
Der er dog noget der kan forbedres, nemlig medlemmerne er opmærksomme på hvad der står på scorekortsflappen.
Til matchen den 13. april var der skrevet hvilke huller der var nærmest flaget for de forskellige rækker, samt medlemmer skulle huske at ringe de huller af, man ønskede der skulle registreres i Eclectic.
I klubhuset og til spisningen kunne det høres det kom bag på mange medlemmer, og en del fik derfor ikke registreret deres Eclectic scores.
VÆR nu opmærksom på scorekortsflappen for fremtiden, samt informationerne på hjemmesiden.
En anden ting til forbedring er overholdelse af de tee-off tider der står på scorekortet på de forskellige huller, det er en god retningsgiver for at runden afvikles i fornuftig tempo.
Vi henleder også lige opmærksomheden på at medlemmerne husker at rette nedslagsmærker op på green.
Vi ses til en ny runde Torsdagsgolf den 20. april 🙂
Med golf hilsen – Kaptajnerne