Turneringen torsdag den 4. juni 2026
Desværre var vejret ikke med os denne dag og det lynede og tordnede meget tæt på os. Heldigvis en situation vi ikke oplever så ofte, og alle spillere kom heldigvis ind uden der skete noget. Så langt så godt. Kaptajnerne var ikke forberedt på dette scenarie og det fortælles, at man så 3 af dem i MEGET høj fart komme løbende ind som nogle af de første! Indrømmet, vi kunne have tacklet situation bedre, end vi gjorde den dag. Det beklager vi! Vi havde svært ved at navigere i regler/udtalelser/gode råd mv. Set i bakspejlet burde matchen have været aflyst, men dette blev ikke meldt ordentligt og tydeligt ud. Derfor var der spilere, der gennemførte runden, mens andre gik ind. Se AAGK forholdsregler ved tordenvejr her
Kaptajnerne har besluttet, at de der gennemførte runden og spillede alle 18 huller, at runden er tællende, da vi ikke aflyste turneringen. De der ikke spillede alle 18 huller bliver registreret som RTD (retired) i Golfbox, så runden ikke bliver registreret. Lyn eller andet, der forhindrer én i at spille alle18 huller, skal altid registreres af spilleren selv som RTD.
Beslutningen har ikke været nem, og vi kan tydeligt fornemme mange spillere har et stort engagement i turneringen, og det er godt. Meningerne er mange og respekt for det, men beslutningen er gældende og venligst respekter det.
Fremadrettet
Vi kommer desværre nok til at stå i denne situation igen. Kaptajnerne har besluttet, at hvis der er overhængende fare ved lyn og torden, skal spillet stoppes. Spillet kan genoptages, hvis der ikke længere er fare for lyn og torden. Af respekt for den enkelte spiller og de øvrige spillere på banen, der ikke er med i Torsdagsklubben, kan pausen ikke vare længere end 30 minutter. Er der stadig risiko for lyn, aflyser vi turneringen. Kaptajnerne og den enkelte spiller har ansvar for sikkerheden og risiko for lyn vejer altid tungere end ønsket om at få færdigspillet runden.
Hvis Kaptajnerne vurderer risikoen for stor til vi kan gennemføre turneringen, vil den blive aflyst og alle spillere vil blive registreret som retired (RTD). Vi kan selvfølgelig ikke forhindre spillere i at gennemføre runden ift. øl-spil mm, men det vil herefter være en 100% personlig beslutning og den enkelte spillers ansvar, hvis man fortsætter, men runden vil ikke tælle med i Torsdagsklubbens regi.
Hvis der er fare, skal spillerne være opmærksom på:
Én lang sirenetone = stop spillet straks (max. 30 minutters pause)
To korte toner = spillet genoptages
Fire korte toner = turneringen er aflyst
Hvis ikke der er en Kaptajn til stede, skal en eller flere af Torsdagsklubbens spillere påtage sig ansvaret og følge retningslinierne, og det har de Kaptajnernes fulde opbakning til. Dette gælder altid, men er specielt aktuelt ved helligdage og juli måned, hvor der er spil hele dagen.
Dette er ikke nemt at skrive sig ud af, så retningslinierne er tydelige, da det altid vil bero på en konkret vurdering. Så lad os hjælpe hinanden derude og have respekt for dem, der skal træffe en svær beslutning😊
Mvh. The 4 J´s / kaptajnerne

