Gode golfere i Torsdagsklubben
Fristen for tilmelding til afslutnings matchen er 3/10 – tilmelding i GolfBox.
Til afslutningsmatchen har vi planlagt en turnering bestående af 2 mands hold.
Vi skal have brugt hele Torsdagsklubbens formue denne dag, så der vil være masser af forkælelse af medlemmerne.
Vi skal fejre årets golfere, vinderne af ”Race to Aalborg”, vinderne af ”Eclectic” osv.
Det bliver SÅ godt😊
Programmet for dagen:
Kl. 12.00
Der er mange aktiviteter i Aalborg golfklub denne dag, vi mødes derfor i greenkeeper gården i hal 2.
Frokosten består af grillpølser mit alles, øl/sodavand til 100 kr. – betales til restauranten.
Bookmakeren tager imod bettings på hvilket hold du tror der vinder afslutningsturneringen
Ca. kl. 13.30
Gunstart, der er præmier på alle par 3 huller til tættest på flaget.
2 mandsturneringen afgøres ved at stableford scoren for de 2 spillere lægges sammen, og de højeste sammenlagte scorer løber med præmierne.
Parallelt med spiller vi en 4 mands holdturnering, hvor stableford scoren for bedste score, næstbedste score, og den laveste score lægges sammen på hvert hul, og de højeste sammenlagte scorer løber med præmierne.
Efter matchen er afsluttet:
Ølspil afregnes, hån mv. udbasuneres, samt en snak om ”dagens detalje” i jeres bold aftales, da der er præmie til den bedste ”dagens detalje” senere på aftenen.
Bad og omklædning – der er er ingen dress code !
Kl. 19.00
Festmiddag, hvor vi kan afsløre menuen er:
Mandebøf, bearnaise, kartofler, lidt grønsager, og dessert.
Kokken har lovet det bliver rigtig godt, og dette koster kr. 350, som afregnes i restauranten.
Der er aftalt en god pris på vin denne aften.
I løbet af aftenen skal vi have uddelt præmier for langt mere end 10.000 kr., have generalforsamling, måske en enkelt tale. Festligt bliver det😊
Vi ser frem til denne dag, og vi håber I kommer og gør det til en helt fantastisk dag, som vi kan se tilbage på hele vinteren indtil det bliver sæson igen.
Med golfhilsen
Kaptajnerne