Så fik vi sæson 2022 startet. 28/3 mødte der 36 spillende mandagspiger op til 13 hullers blæsende holdspil. Men når humøret er højt, som det altid er hos os, gør det ikke noget 😉 Efter spillet, hyggede vi os i tårnet, og jeg fik sagt nogle ting om den kommende sæson. Her kommer et lille referat: I mandags sagde jeg vi er 58 Mandagspiger, men nu er vi 61.
Vi aftalte, at vi desværre sløjfer busturen i år (tidsnød), i stedet tager vi en Kør-selv-tur til Sebber-Kloster-Golf den 30/5. Hold øje med vores hjemmeside, der vil om kort tid komme et indlæg angående denne tur og der vil være et tilmeldingsskema.
Så talte vi også om vores “tur med overnatning”. Det blev besluttet, at vi tager til Syd-Thy igen. Når Inge-Lis og Merete har et indlæg klar om denne tur, vil I også kunne se det her på siden og tilmelde jer.
Husk hvis du ikke kan være starter den dag du er sat på, skal du selv finde en at bytte med.
Mht spisning, så skal alle med tilmelding og afmelding efter deadline kontakte Jane Nielsen. Kun hvis du af en eller anden grund ikke kan spise den menu der er bestilt, selv kontakte restauranten og aftale mad.
Hvis du på almindelige spilledage bliver forhindret i sidste øjeblik, skal du huske at melde afbud til starteren. Af den grund, vil vi gerne udsende en telefonliste på Mandagspigerne til Mandagspigerne 🙂 , men hvis du ikke ønsker dit telefonnummer på listen, så send mig en SMS. så bliver du slettet på listen inden vi sender mailen. Dette skal ske inden 4. april.
Der blev talt om flere ting, men jeg tror det vigtigste er med nu.
Mange hilsner fra Kaptajnerne
Jane, Merete, Inge-Lis og Inge