Vinterregler på banen

Græsset vil en periode fra nu og frem til april næste år ikke gro og dermed regenereres og derfor skal vi alle passe særligt godt på banen i denne tid.
Derfor er der indført følgende retningslinjer for spil på banen:

  1. Når der er frost på banen skal både trolley og golfbiler benytte kørespor. Der er lavet kørselsvejledning i GLFR (den elektroniske baneguide)
  2. Da vores græs ikke længere regenerer, skal medlemmer og gæster bruge tee, gummitees eller måtter på teesteder og fairways.
  3. Det er specielt vigtigt at rette sine nedslagmærker op i denne overgangsperiode, så vi ikke får skader og sygdomme i vores greens.
  4. Ved vådt føre og kolde temperaturer skal køresporet benyttes af dem med tilladelser til biler.

Skulle der blive et turfhul efter slag fra tee eller fairway, så tag vores turfposer med på runden og smid lidt topdres i turfhullet. Turfposer hænger på 1. tee på alle 3 sløjfer.

Del det!