Snart nærmer vinteren sig og dermed også at når vejret påtvinger det, vil vinterbanen blive taget i brug. Det er vores plan at vi holder sommergreens åbne så længe som vi vurderer, at der er forsvarligt i forhold til at fastholde banens kvalitet.

Vi har i år haft bedre tid til at forberede vinterens komme og gjort mere ud af vinterbanen end sidste år med længere huller og bedre vintergreens end sidste år.
Som noget nyt har vi lavet en ”vinterbane app” i vores elektroniske baneguide GLFR, hvor der både vil være indtegnet vinterteesteder, greens og kørespor. Baneguiden vil være tilgængelig i løbet af denne uge.

For at skåne banen mest muligt, vil vi anbefale at så mange af vores spillere som muligt benytter bærebag, men for de spillere, hvor det er nødvendigt at anvende enten buggy eller trolley, er der lavet et kørespor langs hullerne, som I skal anvende.

Hvis der skal benyttes buggy vinterhalvåret, så skal der indhentes en særlig tilladelse hertil. Tilladelsen gives ved fremvisning af lægeerklæring eller andet gyldig dokumentation til kontoret. Samtidig gør vi opmærksom på at overtrædelse eller afvigelse fra køresporet giver øjeblikkelig inddragelse af tilladelse.

I praksis fungerer det sådan, at vores greenkeepere laver et kørespor i den ene side af golfhullerne. Her skal man køre med sit køretøj, og herfra tage sit jern med ud og slå til bolden, for så at gå tilbage og fortsætte transport på køresporet. Både Trolley og Buggy skal benytte køresporet.

Hvis vi har perioder med meget vand og/eller rimfrost, så kan være risiko for at vi bliver nødt til at lukke for buggykørsel i kortere tid for at beskytte banen.

Vi håber på at I vil tage godt imod vinterbanen,