Har du brug for at komme i bedre form, forebygge skader og i sidste ende forbedre dit golfspil? Så kunne Golffitness måske være noget for dig
I samarbejde med BeneFIT Støvring og Skørping, som er en del af det landsdækkende samarbejde “Golfklinik”, har vi fået mulighed for at udbyde holdtræning, som kan gavne dit golfspil.
Golffitness er fysisk træning på hold direkte målrettet golfspillere. Holdtræningen udføres af golffysioterapeuter, og øvelserne er udarbejdet således, at de forebygger skader og forbedrer dit golfspil. Samtidig kommer du i bedre form. Træningen er for dig, der sætter pris på den sociale del ved træningen og har erkendt, at træning sammen med andre er en stor motivationsfaktor.
I første omgang vil der blive afholdt en GRATIS prøvetime i Aalborg Golf Klub torsdag den 27/4 kl. 17.00 – tilmelding foregår herunder (maks 20 personer – herefter venteliste).
Der er også mulighed for at skrive sig på en “interesseret”-liste, så vi kan se, om der er interesse for at oprette et hold. Træningen vil også fremadrettet foregå i golfklubben. Der er ikke sat tidspunkt og ugedag på træningen, da vi først vil undersøge, om der er interesse nok til at oprette et hold eller flere. Denne info vil tilgå, når prøvetimen er afholdt.
[embeddoc url=”https://aalborggolfklub.dk/wp-content/uploads/2017/04/golfklinik-brochure.pdf” download=”all”]