Kære medlemmer,
Meget er sket siden sidste nyhedsbrev, og vi håber I alle har haft en god sensommer i Aalborg Golf Klub. Sæsonen er nu så småt ved at gå på hæld, de sidste turneringer skal afvikles og vi begynder at nærme os vinteren.
Vi har i den seneste periode proppet og topdresset greens og teesteder, og der vil løbende over de næste måneder ske arbejde på banen, så vi er klar til vinterens udfordringer. Vandingsanlæg på Linde&Partners – Blå Sløjfe skal også anlægges, så vi opnår samme høje standard på alle sløjfer.
Vi vil selvsagt informere løbende så snart planen er klar for arbejdet på banen.
Herunder finder I desuden god information fra Restaurant Jægerspris, resultater fra vores Frivilligheds Turnering samt en flot og meget god feedback fra vores sponsor Nykredit, som afholdt deres Company Day på vores anlæg.
Vi ønsker jer alle en god oktober,
Med venlig hilsen
Teamet i Aalborg Golf Klub
Information fra Restaurant Jægerspris:
Kære medlemmer.
Vi vil gerne takke for sommerens store opbakning til Restaurant Jægerspris.
Sæsonen går så småt på hæld, nu kigger vi mod efterårets- og vinterens aktiviteter. Med dette lille skriv, håber vi at tiltrække jeres interesse for de muligheder Restaurant Jægerspris byder på, også udenfor golfsæsonen.
Herunder en række arrangementer som vi gerne vil øge fokus på og glæde os til at byde velkommen til:
- Julefrokost for både små og store selskaber
- Aftenarrangementer
- Fødselsdage
- Barnedåb
- Mindesammenkomster
Sidder du med et ønske om et arrangement vi ikke nævner, kontakt os da meget gerne. Det vil være os en fornøjelse at levere.
Udover ovenstående vil vi vinteren igennem afholde diverse arrangementer, som vi løbende annoncerer på vores sociale medier (Facebook og Instagram).
Slutteligt vil jeg minde om at I, vinteren igennem, stadig er meget velkommen til at besøge restauranten og ligeledes afhente TakeAway.
Bedste hilsner
Mike Simonsen
Forpagter og restauratør
Information fra Frivillig Turnering:
Søndag den 2. oktober blev der afholdt turnering for klubbens frivillige som har hjulpet med mange forskellige opgaver i årets løb. Det er både som mentor for nye medlemmer, indsamle skrald på banen, oprydningsdag og meget meget mere.
Dagen startede med en lille dram og kaffe, hvorefter der blev spillet en holdturnering. Vores nye golf manager Nicolas Grund Kristensen og formand for turneringsudvalget Connie Kærgaard kørte rundt med forsyninger til alle holdene.
Resultat blev:
- præmie gik til Leif K. Jeppesen, Charlotte Gorm Bremmer og Poul-Erik Thorndal
- præmie gik til Ane Davidsen, Anders Tvergaard Larsen, Inge Merete Svendsen, Kurt Andersen
- præmie gik til Carsten Hansen, Lis Lundby, John Birknow, Grete Iversen.
Nærmest flaget gik til Ole Svendsen og Lisbeth Jacobsen.
Foruden præmier fra Aalborg Proshop fik 1. til 3. præmie også Wellness evalueringer fra Herbalife – Benjamin Poulsen. Stor tak til Benjamin for at sponsorere flere præmier til Frivillighedsturneringen.
TUSINDE TAK TIL ALLE I FRIVILLIGE – I GØR EN STOR INDSATS.
I 2024 er vi også så heldige at have fundet en ny frivillighedskoordinator, så velkommen til Anders Stokvad for at tage denne post.
Information fra vores sponsor, Nykredit:
Nykredit Company Day
Fredag den 22/9 afholdt Nykredit Company Day i Aalborg Golf Klub. Mange kunder og forretningsforbindelser deltog i dagen, hvor storkundechef Klaus Karlsen og centerdirektør Kim Royberg bød velkommen.
Man må sige at det var en perfekt dag. Vejrguderne havde hørt, at vi gerne ville have tørvejr, så lige efter kl. 09.00 stoppede regnen og det blev det perfekte golfvejr – Lunt og vindstille. Dette kunne ses på de flotte scores, der kom ind fra spillerne.
Der var dog mange ting der gjorde at scores, blev flotte. Selvfølgelig var deltagerne dygtige, men der var også lækker morgenmad og frokost fra Restaurant Jægerspris – champagne smagning på Blå 9 ved Vejgaard Vinhandel og derforuden kørte personalet fra Nykredit rundt med forsyninger til spillerne. Sidst men absolut ikke mindst var banen perfekt og der var så flotte præmier købt i Aalborg Proshop.
Resultatet blev:
Nærmest flaget på Rød 6: Kjeld Nedergaard 3,35
Nærmest flaget på Blå 9: Charlotte Kjærsgaard 2,80
Nærmest snoren Rød 9: Lotte Petersen
1. plads A-rækken: Peter Rom Christiansen – AAGK – 45 point
2. plads A-række: Rolf Nejsum – AAGK – 39 point
3. plads A-række: Kjeld Nedergaard, Holstebro gk – 38 point
1. plads B-rækken: Søren Bach, Hjørring – 41 point
2. plads B-rækken: Allan Højbak AAGK – 39 point
3. plads B-rækken: Thomas Jeppesen, Blokhus –32 point
HOLD
1. plads: Allan Højbak, Erik Christensen, Jens Uggerhøj – 120 point
2. plads: Per Therkildsen, Klaus Karlsen, Peter Rom Christiansen, Rasmus Fagernæs – 117 point
3. plads: Karsten Stadsing, Preben Randbæk, Jesper Langagergaard, Jørgen Pedersen – 116 point
Konkurrence om Bobler: Jan Krogh, Klaus Andersen, Ole Grøn, Peter Fredberg
Det var en dejlig dag og Centerdirektør Kim Royberg fra Nykredit udtaler også om dagen.
”Tidligt i processen afholdt jeg møde med Ulla Gade og Marcus Brown samt Restauratør Mike Simonsen om vores ønsker til afvikling af vores Company Day.
Alt klappede på dagen og vores deltagere fik en helt igennem perfekt dag i Aalborg Golf Klub.
Maden var i topklasse
De indkøbte præmier hos Marcus – Aalborg Proshop var perfekte og
Ulla Gade styrede de praktiske opgaver med MEGET sikker hånd.
Tak for I var med til at gøre dagen til en stor succes.”
Aalborg Golf Klub afholder ofte disse Company Days og skulle man være interesseret, så kontakt Golfmanager Nicolas Grund Kristensen på nicolas@aalborggolfklub.dk