Kontingentopkrævning
Kontingent for 2. halvår 2022 er nu sendt ud. Vær opmærksom på at mail kommer fra send@farpay.dk og den kan nogle gange ende i uønsket post. Hvis I ikke har modtaget en faktura, så kontakt venligst sekretariatet på mail@aalborggolfklub.dk
Vi gør opmærksom på, at den kontingentstigning som blev vedtaget på generalforsamlingen den 29. marts 2022 nu er med i opkrævningen. Derfor er 2. halvår større end 1. halvår.
Vi gør også opmærksom på, at vi sendte nyhedsbrev ud den 19/5-2022 til alle medlemmer, hvori der stod at hvis man skulle skifte medlemskategori eller udmeldes, så skulle dette ske skriftligt til sekretariatet senest den 1/6-2022. Dette er en vedtægtsændring som ligeledes blev besluttet ved generalforsamlingen den 29/3-2022.
Ønsker du at ændre dit medlemskab, herunder ved ønske om udmeldelse eller konvertering til en anden medlemskategori, skal sekretariatet altid have skriftlig besked senest den 1. december (for det følgende 1. halvår) eller 1. juni (for det følgende 2. halvår). Dette fremgår af klubbens vedtægter § 8. Overskridelse af fristen accepteres ikke og ændringer eller udmeldelser der nu foretages efter 1. juni vil gøre sig gældende per 1. halvår 2023.
Oprydningsdag
Torsdag den 23. juni afholder vi oprydningsdag og vi vil utrolig gerne have jeres hjælp. Det drejer sig især om arealet mellem bagladen og greenkeepergården, hvor vi drømmer om mere plads til bl.a. parkering. Derudover trænger området til en kærlig hånd og lidt knofedt.
På dagen vil vi desuden sende en gruppe afsted på banen, som bl.a. får til opgave at fylde turfs på fairways.
Klubbens ansatte vil desuden være til stede på dagen og vi håber at kunne skabe en hyggelig dag, hvor fællesskabet er højsædet.
Meld gerne ind på mail@aalborggolfklub.dk hvis du/I har mulighed for at deltage fra kl. 08:30 til kl. 12:00.
Bemærk at Skt. Hans Turnering desværre er aflyst i år, men at golfbanen naturligvis er tilgængelig.
ECCO TOUR
I uge 22 blev der afviklet Ecco Tour på sløjferne TeeJays Gul og Audi Rød.
Hillerød spilleren Nicolai Nøhr Madsen løb med sejren efter omspil og i en samlet score i 7 slag under banens par.
Vores egne drenge sluttede:
Hamish Brown (delt 3. Plads i -5)
Malthe Laustsen (delt 31. Plads i +5)
Magnus Krebs (+8)
Magnus Lohse (+11)
Tak til klubbens elitesponsorer for at hjælpe de unge drenge på deres rejse mod toppen af Dansk golf: