Kalender:
August:
30. D – tour
September:
13. Oprykningsspil Herre 1. division – i Aarhus Aadal mod Lyngbygaard
20. -21. Klubmesterskaber
26. Ryder cup – Sponsorer
28. Frivillig turnering
💰MOMSKOMPENSATION💰
VI HAR BRUG FOR JERES HJÆLP!!
DER MANGLER FORTSAT 35 DONATIONER FOR AT VI NÅR OP PÅ DE 101, SOM ER NØDVENDIGT FOR AT KUNNE ANSØGE OM KOMPENSATION.
Donationen kan trækkes fra i skat
DU KAN INDBETALE 200 KR PÅ MOBILEPAY NUMMER:
34050
Eller du kan betale i sekretariatet. Husk medlemsnummer i kommentarfeltet.
Danmarksturneringen – 1. division Herrer i oprykningsspil 💪🏻
Efter sidste runde i danmarksturneringen, stod det klart at vores 1. hold herrer var vindere af deres pulje, og dermed sikret oprykningsspil for at komme tilbage i elitedivision.
Oprykningsspillet foregår i Aarhus Aadal lørdag d. 13.september kl. 7:30 og vi er sikre på at de vil sætte stor pris på opbakning, hvis nogen skulle have lyst og mulighed for at tage turen for at bakke op om holdet.
Øvrige hold:
De fleste af vores hold har spillet ret stabilt i de respektive rækker, men som altid var enkelte hold i enten risiko for nedrykning, eller havde chance for oprykning.
Herrernes 3. hold må en tur ned i 5. division, men ellers blev øvrige hold i senior og ungdomsrækkerne hvor de var.

🍂Efterår i Spanien – Golf, glæde og gode minder 🇪🇸
Drømmer du om at forlænge sommeren med golf under sydens sol?
Så tag med til den legendariske Montecastillo Golf Club – en bane, der både udfordrer dit spil og forkæler dine sanser. Og ja… vi bor direkte ud til 18. green.
Forestil dig at slå dagens første drive i shorts og solskin.
At runde af med tapas og vin.
Og at grine højt sammen med nye og gamle venner.
📅 Vores efterårstur er ikke bare en golfrejse.
Det er en investering i dig, dit spil – og minderne, du tager med hjem.
Er du klar til at tage med?
Så er det nu, du skal sikre dig en plads og blive en del af turen.

Den årlige holdturnering mod Oslo Golfklubb afvikles i år på Oslo Golfklubbs fantastiske bane fra 29/8-31/8.
Hvert år dystes der om klokken, der de seneste tre år har hængt ved trappen i Aalborg Golfklub, som symbol på sejer tre år i træk, hvilket efter sigende er ret usædvanligt.
Oslo-Aalborg Cup er en holdturnering som har været afholdt siden 1968 og som spilles som en Ryder Cup turnering (foursomes, fourballs og singler).
Hvert hold består af 16 spillere, alle mænd med et HCP mellem ca. 4-20. Og i skrivende stund, skal Aalborg finde det tunge skyts frem til morgendagens singler, hvis de skal sikre klokken med retur til Aalborg golfklub.
KOM SÅ AALBORG!! 📣💪🏻
Turneringen kan findes på Golfbox og opdateres dagligt efter de enkelte matcher.
https://www.oslogk.no/turneringsprogram#/competition/5077342/teamcup
Virker linket ikke findes turneringen på www.oslogk.no under navnet Aalborgmatchen 2025 i turneringsprogrammet.
Skulle du være interesseret i at deltage så kontakt holdkaptajn Ulrik Andersen (Torsdagsklubben). Der er altid plads til et par nye spillere.

DEN GÅR ALTSÅ IKKE!! 😱
Vi har gentagende gange oplevet at folk uden hensyn, fortsætter med at slå bolde når der indsamles bolde i traktoren, og ikke ser det som et problem at slå direkte efter opsamleren med personale i!! 😡
Det har resulteret i, at en ansat forleden blev ramt af en bold mens han sad i traktoren.
Ja der er gitter for, men det er altså ikke 100% sikkert, så man kan IKKE slå efter den.
Derfor har vi taget konsekvensen, og lukker nu driving range hver gang der samles bolde. Dette fortsætter indtil at vi finder en måde at sikre 100%, og folk i øvrigt forstår at vi passer på hinanden, både på og uden for banen.

ENDNU ET SUK!
Vi har tidligere henstillet til at man ikke skal parkere hvor der er skilte, ved driving range, og man skal SLET ikke parkere midt på vejen! 🙈
Grusvejen er offentlig vej, og der bor altså folk ud af den vej. De har brug for at komme forbi med dels personbiler, men har også landbrugsmaskiner de skal passere med.
SÅ LAD NU VÆR´ med at parkere som vist på billedet! Hvis der ikke er plads på parkeringspladsen ved range, er eneste mulighed at parkere ved klubhuset, eller på marken nedfor parkeringspladsen.



