August:

03: Frivilligdag-stier

08.: Danmarksturnering

09. : Danmarksturnering

18. : Netværksfinale for sponsorer

22. : 2 -generationsturnering

28. : Business Club & Oslo Match

29. : Oslo Match

30. : Oslo Match

Åbne Aalborg Dage skudt flot i gang

Der var smil, forventningsglæde og sommerstemning i luften, da vi torsdag morgen d. 16.07 bød velkommen til årets Åbne Aalborg Dage. Allerede fra kl. 08.00 summede klubben af liv, hvor 120 glade og forventningsfulde golfspillere i alle aldre samledes til hygge og socialt samvær på terrassen, putting greenen og driving rangen i det dejlige sommervejr.

Stemningen var høj fra morgenstunden, og deltagerne nød muligheden for at mødes, få de sidste forberedelser på plads og udveksle forventninger til dagens runde.

Interessen for arrangementet var også stor uden for klubben, og P4 lagde vejen forbi for at tale med klubbens formand samt gæstespilleren Karen fra Horsens Golf Klub. Samtalen kredsede blandt andet om afviklingen af turneringen i det varme sommervejr. Begge var ved godt mod og så frem til nogle spændende, varme og hyggelige golfdage i Aalborg.

Ane Davidsen bød officielt velkommen til alle deltagere, inden dagens turnering blev sendt afsted med gunstart kl. 09.00.

De høje temperaturer stillede naturligvis ekstra krav til væskeindtaget, og her havde Royal Unibrew sørget for vand i spillernes goodiebags, hvilket blev særdeles værdsat.

Finn og Aase bidrog til spillernes velbefindende ved at køre baneservice med kolde drikkevarer, så deltagerne kunne holde energien og humøret højt gennem hele runden.

Den obligatoriske puttingkonkurrence tiltrak sig som sædvanligt stor opmærksomhed. Så meget at den i år blev forlænget helt til kl. 20.00.

Efter runden var der præmieuddeling med præmier fra blandt andre Linde & Partners , Teejays, Rom gynækologi og Fertilitet, Fur bryghus, Ponte Sisto, AL Sydbank, Aalborg Byggerådgivning, Restaurant ORA.

Dagen sluttede af med lækker sommerbuffet fra Restaurant ORA, rose’, fest og live musik på terrassen.

 

Fredag, efter søvnen var gnedet ud af øjnene, stod alle klar til 2. runde. Vejret var en lille smule køligere og det var de fleste glade for. Efter runden stod Anders og Simon klar med grillbuffet til stor glæde for spillerne. Der var igen præmieuddeling for dagen samt præmieuddeling for den gennemgående turnering. I det fjerne kunne vi høre tordenen buldre, men vi nåede heldigvis at få en fantastisk afslutning inden uvejret ramte Nørholm.

 

Det er 2 helt specielle dage i Aalborg Golf Klub. Når de sidste gæster har forladt campingområdet og flagene pillet ned er det ikke afslutningen. Det er begyndelsen på nedtælling til torsdag og fredag uge 29- 2027

Vi glæder os allerede til to uforglemmelige dage med golf, hygge og fællesskab på tværs af golf-Danmark. – Team Aalborg Golf Klub.

 

Uheld i Horsens med livsændrende konsekvenser for greenkeeper.

Det giver stof til eftertanke, når man får beskeden at en kollega i golfverdenen har været ude for en slem ulykke, mens han var på job. En greenkeeper fra Horsens blev ramt i øjet af en vildfaren bold.

Hans skade er så slem at det ikke forventes at greenkeeperen kan vende tilbage til sit job og fag. Vi håber alt det bedste for vores kollega.

Hændelsen er en vigtig påmindelse om, at vi alle har et ansvar for sikkerheden på banen og driving range når der samles bolde. Vis altid hensyn til greenkeeperne, når de arbejder. Slå aldrig, før du har sikret dig, at greenkeeperen har set dig og er klar – for eksempel med et vink eller et nik. Husk, at vores medarbejdere  bærer høreværn og derfor ikke kan høre et råb om en vildfaren bold.

Lad os sammen passe på hinanden og bidrage til en tryg og sikker golfbane.

OPRÅB – Hvem skal rydde op efter dig?

Et billede siger ofte mere end 1.000 ord – men nogle ting er alligevel værd at sætte ord på.

I Team Aalborg Golf Klub oplever vi desværre, at respekten for vores bane og fælles faciliteter er under pres. P-pladsen, stierne og banen bliver i stigende grad brugt som affaldsspande, og det er en udvikling, vi er nødt til at stoppe.

Vores greenkeepere bruger hver uge unødvendigt mange timer på at samle affald, sortere skrald og rydde op efter andre. Det er tid, der i stedet burde bruges på at vedligeholde banen – det produkt, vi alle forventer at spille på i topkvalitet.

Vi har endda oplevet at skulle håndtere menneskelig afføring og toiletpapir et par gange i år på banen. Hvis uheldet er ude, er det helt forståeligt – men tag ansvar bagefter. Kontakt en greenkeeper og bed om en skovl eller en pose, så vi kan få løst situationen ordentligt. Ingen medarbejdere skal efterlades med den opgave.

Samtidig ser vi alt for mange knækkede tees på teestederne, uoprettede nedslagsmærker og turf, der ikke bliver fyldt op.

Det tager ikke mange sekunder at rydde op efter sig selv, rette et nedslagsmærke og fylde et turfhul. Til gengæld gør det en kæmpe forskel – både for banen, for dine medspillere og for de medarbejdere, der hver dag arbejder for at give os de bedst mulige forhold.

Vis respekt for banen. Vis respekt for hinanden. Hjælp vores greenkeepere – ryd op efter dig selv. 

Opmærksomhed

Vær opmærksom at at der er nysået græs på driving range.

Stå venligst ikke i områderne.

Frivilligdag

☀️ Ferietid i sekretariatet 🌸

Mandag vender Thomas tilbage fra ferie, og så er det Pernilles tur til at nyde sommeren. 🌿⛱️

Har du brug for hjælp i uge 31 og 32, er du meget velkommen til at kontakte Thomas:
📧 thomas@aalborggolfklub.dk
📞 98 34 14 76
🕙 Telefontid: kl. 10.00–14.00

 

📬 Nyhedsbrevet holder også sommerferie, så der udkommer ikke nye nyhedsbreve, mens Pernille er væk. Skulle du have nogle gode billeder eller en god lille historie fra banen – Tøv ikke send den gerne til pernille@aalborggolfklub.dk

Vi ønsker alle en fortsat dejlig sommer med masser af sol, gode golfrunder og hyggelige stunder i klubben. ☀️⛳🌼

Team Aalborg Golf Klub