Foto: Jens Morten
Vinterbane
Vi har nu i knapt 2 uger spillet på vinterbane, og banens opsætning er generelt blevet taget godt imod.
Der er kommet enkelte forslag til justeringer, hvilket baneudvalget ser positivt på, og hvorvidt det giver anledning til få ændringer i blandt andet hulforløb, vil baneudvalget tage stilling til i starten af det nye år.
Det er fortsat påbudt at bruge måtter på fairway, og det er kun tilladt at køre med trolleys og buggys i kørespor.
KALENDER:
December:
Sekretariatet holder lukket fra og med 20.12
– vi åbner igen 2. januar
Banestatus – Følg altid med på vores hjemmeside Forside – Aalborg Golf Klub. Under Greenkeepers opdatering kan du se banens status. Der opdateres løbende.
🎄Glædelig Jul og Godt Nytår fra os i Proshoppen🎄
Vi vil gerne sige tusind tak for mange gode timer på banen i år.
Jeres engagement og glæde gør vores arbejde til noget helt særligt.
I starten af det nye år holder vi Proshoppen åben på følgende dage:
🗓 Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10:00-14:00 i uge 2, 3, 4 + 6 og 7.
I denne åbningstid har du også mulighed for at booke undervisning via ProPlanner, så du kan få finpudset dit spil, inden sæsonen for alvor går i gang.
Vi glæder os til at se jer – både i Proshoppen og på træningsbanen i 2025.
De bedste jule- og nytårshilsner
Bruun & Browns
Aalborg Proshop & Golf Academy
–
Status på vandskade i bagrum
Efter en del udfordringer med manglende strøm, er der nu meldt klar til at tage alle skabe i brug igen. Stikkontakterne er tørre, og burde virke.
Skader på lofter mv. udbedres til foråret.
Vi beklager de gener det har medført
Sekretariatet holder lukket fra 19.12 og åbner igen 2. januar
Julehilsen fra Aalborg golfklub
Juledagene nærmer sig, og vi vil herfra Aalborg golfklub ønske alle medlemmer, gæster samarbejdspartnere og vores sponsorer, en rigtig glædelig jul og fantastisk nytår med masser af golf i 2025.
Det har været en fornøjelse at se så mange golfglade mennesker på banen i løbet af året ⛳, hvor greenkeeperteamet har sørget for en bane i topklasse, trænerne gjort hvad de kunne for at forbedre vores spil, og restauranten har sørget for lækker mad, oven på alle strabadserne.
Der har været masser af liv i klubhus og på terrassen, og det er til stadighed en fornøjelse for os i sekretariatet at være vidende til, samt at opleve en masse engagerede medlemmer, der interesserer sig for livet i klubben, yder en indsats, og er med til at gøre klubben til et fantastisk sted at være.
Der er blevet afholdt Klubturneringer, sponsorarrangementer, Company Days og Interne Klubbers arrangementer men også en del gæster og foreninger udefra, har benyttet Aalborg golfklub til at afvikle deres turneringer og arrangementer.
Et af de store sportslige opmærksomhedspunkter i 2024, har været Hamish Brown, der gennem flotte resultater på Challenge touren, fik spillet sig ind på DP World tour i 2025. Det kan vi som klub kun være virkelig stolte af, og vi ønsker ham alt mulig held og lykke i det arbejde der ligger foran ham i 2025
Et andet opmærksomhedspunkt i 2024 har været robotklippere fra Husquarna, der har vist hvad man kan udrette med robotteknologi i forhold til en golfbane. Der er vist ingen tvivl om, at kvaliteten og måden banen defineres på, er af høj standard, og at robotter med GPS styring vil være vejen frem i de kommende år.
Der er blevet renoveret teesteder, og enkelte stier i år, og det er selvfølgelig vores håb, at det arbejde kan fortsætte de kommende år.
Fra personalet i Aalborggolfklub glæder vi os til i samarbejde med bestyrelsen, at sikre en fortsat positiv udvikling for klubben, og glæder os til at se Jer alle igen, til et nyt og forhåbentligt lige så godt golf år i 2025⛳
Glædelig jul 🎄
Personalet i Aalborg golfklub