Tak til Ursula Schøn for det flotte billede, af forskellige svampe hun har fundet på banen.

 

Oktober: 

UGE 42: Ecco Tour

23.10: Businessafslutning

Restaurant ORA:

Fredag d. 16.10 lukker restauranten kl. 17.00 pga. personalearrangement.

 

Besked fra Greenkeeperstaben: 

Man d. 26.10 + tirs d. 27.10 + ons d. 28.10 skiftes sløjfeplanen hver dag grundet propning. Det betyder at 9-hulssløjfen er lukket. Der tages forbehold for vejrlig.

Udmelding/Ændring af status

Vær opmærksom på, at eventuelle ændringer af status eller udmelding skal være sekretariatet i hænde senest den 1. december 2026 for at træde i kraft den 1. januar 2027.

 

Er det virkelig så svært at få en tid på banen?

Vi har netop indsendt statistik til DGU, og gennem hele 2026 har vi gentagne gange hørt, at det kan være svært at få en tid på banen.

Men når vi ser på de registrerede tal, tegner der sig et andet billede.

I den indberettede statistik er der registreret 163.520 mulige tider, hvoraf 59.400 er bookede.

Det svarer til en registreret belægning på 36,3 %.

Men betyder det så, at der altid er god plads på banen? Ikke nødvendigvis.

Vi er helt klar over, at statistikken ikke giver det fulde billede af den faktiske aktivitet på banen. Og netop derfor har vi brug for jeres hjælp til at gøre tallene mere retvisende.

Primetime fra april til juni

Ser vi nærmere på de travleste måneder i foråret og den tidlige sommer, viser tallene følgende:

  • 41.216 mulige tider
  • 20.855 bestilte tider
  • 20.361 tider uden registreret booking
  • 50,6 % registreret belægning
  • 49,4 % af tiderne er ikke registreret som bookede

Bekræftelse af tider gør en forskel

Af de 20.855 bestilte tider i perioden blev kun 12.205 bekræftet. Det svarer til 58,52 %.

Dermed står 41,48 % af de bestilte tider uden en registreret bekræftelse.

Det betyder ikke nødvendigvis, at tiderne ikke er blevet brugt. Men det gør det vanskeligere for os at få et retvisende billede af, hvor meget banen faktisk benyttes, og hvornår presset er størst.

Statistikken er kun så god som de oplysninger, vi registrerer.

Ud over altid at bekræfte sin tid er der også et par andre faktorer, der spiller ind.

Går du ud uden at bestille en tid?

Vi oplever, at nogle medlemmer går direkte ud på banen uden først at bestille en tid, fordi GolfBox viser ledige tider.

Det er umiddelbart forståeligt. Hvis der ser ud til at være plads, kan det virke unødvendigt at booke på forhånd.

Men når en spiller benytter banen uden en registreret booking, fremgår spillet ikke korrekt af vores bookingstatistik. En tid kan derfor stå som ledig på papiret, selvom banen faktisk bliver brugt.

Det giver os et skævt billede af virkeligheden.

Derfor er vores opfordring enkel: Bestil altid en tid – også når du kan se, at der er god plads.

Det hjælper os med at få et bedre overblik over:

  • Hvornår der reelt er størst pres på banen.
  • Hvordan vi bedst planlægger driften og medarbejdernes arbejde.
  • Om vores nuværende kapacitet matcher medlemmernes behov.
  • Hvordan banen faktisk bliver benyttet i løbet af sæsonen.
  • Hvor der er plads til at optimere udnyttelsen af tiderne.

 

Husk også at bekræfte eller afmelde din tid

En god bookingkultur handler ikke kun om at bestille en tid.

Det er mindst lige så vigtigt at bekræfte din tid og afmelde den hurtigst muligt, hvis du alligevel ikke skal spille.

Når tider ikke bliver bekræftet eller afmeldt korrekt, bliver det sværere at gennemskue, om en tid reelt er blevet brugt, og om andre medlemmer kunne have fået glæde af den.

Ved at hjælpe hinanden med at holde GolfBox opdateret sikrer vi både bedre statistik og bedre muligheder for alle medlemmer.

Hvorfor er statistikken så vigtig?

Tallene er ikke bare tal. De er en vigtig del af grundlaget for de beslutninger, vi træffer om klubbens fremtid.

Statistikken bliver blandt andet brugt i forbindelse med:

  • Klubbens regnskaber og planlægning.
  • Vurdering af kapaciteten i forhold til antallet af medlemmer.
  • Bestyrelsens strategiske arbejde og fremtidige beslutninger.
  • Indberetninger og dialog med DGU.
  • Indberetninger og samarbejdet med Aalborg Kommune i foreningsarbejdet

Jo mere retvisende vores data er, desto bedre et grundlag har vi for at træffe beslutninger, der gavner hele klubben.

Vi ved godt, at tallene ikke fortæller hele historien. Men sammen kan vi gøre dem væsentligt mere retvisende.

Det kræver ikke meget af den enkelte – men det gør en stor forskel, når vi alle bidrager.

Lad os hjælpe hinanden med at få det rigtige billede af banen.

Bestil tiden. Bekræft tiden. Brug tiden – eller afmeld den, hvis du ikke kommer.

 

 

Afslutningsturnering 04.10.2026

 

Årets afslutningsturnering blev spillet i et dejligt efterårsvejr med hele 128 deltagere og flere på venteliste.

Turneringen blev afviklet som bestball for hold bestående af 2 spillere – bedste stableford score var tællende for holdet.

Efter runden stod restaurant ORA klar med kartoffelmos & gullasch.

 

Resultater (Top 3):

1. Michael Holm Villadsen / Henrik Bøjer 49p

2. Frederik Lajer Andersen / Rune Melgaard Iversen 47p

3. Ejnar Larsen / Tom Laurits Jepsen 46p

 

Der skal lyde en stor tak til ALLE præmie sponsorer:

 

Par-3 huls sponsor (ALLE par 3)

L’Osteria – din autentiske italienske restaurant i Aalborg – gavekort 300 kr

 

Brutto score sponsor

Aalborg Byggerådgivning – 2 dusin TP5 golfbolde

Vinder bruttoscore: Frederik Lajer Andersen / Rune Melgaard Iversen (69 slag)

(Ved streget hul retter Golfbox scoren til ”hullets par + tildelte slag + 2”)

 

 

Lodtrækningspræmie

– Ophold i Himmerland med overnatning, golf, middag og brunch for 2 personer

Sponseret af Kjærsgaard Auto – EXLANTIX

Vinder af ophold i Himmerland – Helle Vinther

Stort tillykke til ALLE vindere og kæmpe tak til ALLE deltagere og sponsorer.

NÆSTE TURNERING ER ÅBNINGSTURNERINGEN – FØLG MED I NYHEDSBREVENE FOR INFO OM TILMELDING. PÅ GENSYN I 2027 TIL MERE GOLF PÅ VORES FANTASTISKE ANLÆG.

Leaderboard 

 

Her går det godt – stor ros!

Stor ros til alle for at være blevet så gode til at tage den rigtige buggy systemet tildeler jer. Det gør en stor forskel og er med til at skabe et bedre overblik og en nemmere hverdag for alle.

For at hjælpe hinanden endnu mere på vej vil vi gerne bede om, at buggierne bakkes ind i båsen, når de sættes på plads.

Det gør det nemmere for den næste, der skal bruge dem, og sikrer samtidig, at vi holder orden og gør det så enkelt som muligt for hinanden.

På forhånd tak – og mange tak for hjælpen . 

Vi er klar til Ecco-Tour uge 42

Endnu en gang slog vores gode frivillige medlemmer til og gjorde klar til Ecco-Tour.

Tusind tak for hjælpen, det bliver til stor glæde for vores gæstespillere og vores egne medlemmer.