Juli:
Sommer og sol
16. & 17. juli Åbne Aalborg Dage.
Fra Bestyrelsen
Kære medlemmer,
Vi har i klubben et par udfordringer, som vi er nødt til at løse sammen. Hvis vi gør det, kommer det os alle til gavn.
Det er et problem, når vi booker tider og enten ikke møder op eller bekræfter vores tid. Vi har en dejlig bane, hvor mange ønsker at spille golf og det er bestyrelsen meget på sinde, at vi har en høj effektivitet på banen, så så mange medlemmer som muligt får mulighed for at spille golf. Derfor er det en udfordring, når der er medlemmer, der har booket tid og ikke møder op. Det forhindrer andre i at spille. Det skaber samtidig en udfordring i forhold til at følge op på den reelle belastning på banen. Det er vigtigt, når vi skal skabe de bedste forudsætninger for, at så mange som muligt kan spille golf på de tidspunkter, som er vigtige for os hver især. Lad mig derfor opfordre alle til kun at booke de personer på en bold, som faktisk skal spille, at vi melder fra i så god tid som muligt og ikke mindst at huske at bekræfte sin booking. Det er faktisk muligt at bekræfte sin teetid på MitGolf app’en også hjemmefra.
En anden udfordring, som jeg er stødt på mange gange i løbet af dette forår er, at bunkers ikke er revet. Jeg tror, at vi alle synes, at det er pokkers ærgerligt at se sin bold ligge i et fodspor, fordi der er en spiller, der ikke har ryddet op efter sig. Det koster lynhurtigt slag og ikke mindst irritation. Så tænk på den, der kommer efter dig. Hvis vi alle bidrager, så er jeg sikker på at vi kan reducere de menneskeskabte huller og fodspor i bunkers, så vi kun skal ærgre os, når det er ræveungerne, der har været på spil.
Sidst men ikke mindst, så husk nedslagsmærker. Der er mange huller i vores greens, der tyder på, at ikke alle er flittige med pitch-forken. Hvis du ikke lige kan finde dit eget nedslagsmærke, så tag et for en anden. På den måde kan vi værne om de fine greens, som vi har i Aalborg Golfklub.
Lad os give hinanden håndslag på at skabe de bedst mulige forhold ved at passe på vores fantastiske bane og dermed sikre gode oplevelser for alle. Husk endeligt også at holde tempoet på banen og hold kontakt til bolden foran. Hvis vi alle bidrager, så er jeg sikker på, at vi får en sommer med masser af gode golfoplevelser.
God sommer
Mvh.
—Carsten
Carsten Hansen
Formand, Aalborg Golfklub
2 pladser igen!!!!





Vi mangler 60 donationer for at være i mål. Tak for jeres støtte.



