Velkommen til 2026 i Aalborg Golf Klub
Vi håber, at I alle har haft en dejlig jul og er kommet godt ind i det nye år. Et nyt år betyder nye muligheder – og 2026 tegner allerede til at blive et særdeles spændende år i Aalborg Golf Klub.
Vi glæder os til endnu en sæson fyldt med fællesskab, golfoplevelser og gode stunder i klubben. Tak fordi du er en del af Aalborg Golf Klub – vi ser frem til et fantastisk 2026 sammen. ⛳
Vinterstemning på banen
Selvom vejret endnu ikke indbyder til golf, er der stadig masser at nyde herude. Banen står smukt i vinterlandskabet, og der er gode muligheder for at tage det varme tøj på og gå en skøn tur i naturen. Når sneen tillader det, kan banen endda danne ramme om en frisk tur på langrendsski.
Ecco-Touren kommer til Aalborg Golf Klub
2026 bliver også året, hvor vi får besøg af Ecco-Touren i uge 42 – en stor begivenhed for klubben.
Ønsker du at opleve golf på allerhøjeste niveau helt tæt på, har du mulighed for at tilmelde dig som frivillig via sekretariatet.
Du er naturligvis også meget velkommen som tilskuer til at komme og heppe på dine favoritter. Det bliver en fantastisk uge, og vi håber på stor opbakning fra både nær og fjern.

Velkommen til Restaurant ORA
Vi er meget glade for at kunne byde vores nye restauratører Tiffany, Anders og Simon fra Restaurant ORA hjerteligt velkommen til klubben.
For at markere starten inviterer Restaurant ORA til en uformel velkomstreception onsdag den 14. januar 2026 kl. 13.00–15.00, hvor alle medlemmer er meget velkomne.
Tilmelding sker via GolfBox – Reception Restaurant ORA.
Den første officielle åbningsdag er d. 21.01.2026.
Turneringskalender 2026
I sekretariatet er planlægningen af den kommende sæson i fuld gang, og du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen ved årets interne turneringer:
-
12.04.2026: Åbningsturnering
-
07.06.2026: Rhododendronturnering
-
16.–17.07.2026: Åbne Aalborg Dage (2-dages turnering)
-
22.08.2026: 2-generationsturnering
-
05.–06.09.2026: Klubmesterskab
-
27.09.2026: Frivilligturnering
-
04.10.2026: Afslutningsturnering

Er du til mere varme himmelstrøg……
Så gå ikke glip af golfrejse med Brown & Bruun ☀️




