Det bobler med fritidsinteresser i Aalborg Kommune, men det er ikke sikkert, at naboen lige deler ens interesse.

Der er nu oprettet en ny side, boblberg.dk, hvor man har mulighed for at søge efter andre at dele sine interesser med. Hvad enten man søger en at dyrke motion med, en ekstra frivillig eller en læseklub kan man søge efter det på www.boblberg.dk

Borgerportalen er ganske uforpligtende at bruge og er et tilbud for at få flere borgere til at være aktive og mere sociale i Aalborg Kommune. Med blot få klik har man oprettet en bruger på boblberg.dk og har adgang til de aktiviteter og tilbud, som andre borgere har lagt op. Man har også mulighed for at oprette bobler med egne interesser, som man gerne vil dele med andre.