Vores juniorelitehold var i weekenden en tur i Fredericia for at spille landsdelsfinale i DGUs juniorholdturnering. Her stod den på et møde med Odense GK.

Formatet i turneringen er således, at der spille 2 singler samt en foursome. Der gives 2 point for en vundet single og 4 point for en vundet foursome.

Aalborg stillede op med Hamish Brown (single), Jonas Laursen (foursome), Jacob Bahnsen (foursome) samt Rasmus Janniche (single).

Jonas og Jacob vandt deres foursome 3/1, Rasmus tabte sin single 4/2, mens Hamish vandt sin single 7/5.

Resultatet af matchen blev derfor en 6-2 sejr til Aalborg og dermed er holdet klar til at spille om DM søndag den 2. oktober i Hjortespring GK. Held og lykke til holdet herfra!

 

Juniorelite landsdelsfinale 2016

Jacob Bahnsen, Rasmus Janniche, Jonas Laursen & Hamish Brown