Frisk blæst var hvad der mødte 24 friske mandagspiger i går. Heldigvis var der også sol og fin temperatur, så humøret var godt hele runden. Vi glæder os til at møde jer i Rold på mandag, og kan man stole på vejrudsigten så bliver der sol, let skyet og ikke meget vind. Den endelige spilleplan bliver først klar på dagen. ( Skal du ikke spille i Rold, kan du naturligvis spille i Aalborg med tilmelding over golfbox)
Vi er nu 21 tilmeldte til turen til Sydthy. Inge Lis har reserveret værelser til alle, og frem til den 20. maj har hun 2 ekstra værelser på hånden, så har du lyst er det stadig muligt at melde sig til, frem til denne dato.
Lis har lagt nye billeder ind fra sæsonstart, og der ligger også billeder fra tidligere udeture, hvis du har lyst til at glædes over et gensyn eller måske selv få lyst til at deltage.
Mange hilsner
Kaptajnerne