Kære medlemmer
Så fik vi skudt sæson 2022 i gang og alle ansatte i Aalborg Golf Klub har glædet sig.
I forbindelse med sæsonstart, så har vi her lidt nyheder til jer.
Info fra sekretariat
Åbningsturnering sponsoreret af Aalborg Pro Shop og Restaurant Jægerspris
Lørdag den 9. april 2022 afvikler vi Åbningsturneringen og vi er utrolig stolte over at Aalborg Pro Shop og Restaurant Jægerspris er sponsorer på turneringen. Der vil være flotte præmier.
Der er gunstart kl. 09.00 MEN Kl. 08.30 skal alle samles foran klubhuset, hvor vi starter med en lille dram og så synger vi selvfølgelig også, når flaget hejses. Prisen er kr. 125,- pr. person og det er inkl. Tarteletter med fyld ad libitum. Tilmelding kan ske her: https://tourentry.golfbox.dk/?cid=3252017
Skynd dig at blive tilmeldt. Husk jo flere, jo sjovere, jo bedre!
Mentorer til begynderweekend og Kaninmatcher
I weekenden d. 8. til 10. april og igen 29. april til 1. maj har vi to snart fuldtegnede begynderhold med 40 nye golfspillere. Vi har derfor brug for frivillige, der kan bidrage som begynderhjælper / mentor.
Formålet med hjælpere og mentorer er, at tage godt imod nye spillere så de føler sig velkommen i klubben og give dem en god golfoplevelse. Er du en erfaren golfspiller og har lyst til at hjælpe nogle nye spillere godt i gang, så vil vi sætte stor pris på din hjælp. Du skal hverken være professionel eller golftræner, men blot dele din passion for spillet og vejlede i de grundlæggende principper i golfspillet. Venligst skriv til mail@aalborggolfklub.dk hvis du kunne tænke dig at hjælpe.
Sammenlægning af bolde
Der er meget pres på banen, og vi vil fra sekretariatets side sætte bolde sammen alle ugens dage. Derfor vil vi opfordre jer til, at I fra start vælger en tid, hvor der måske allerede er én eller to andre spillere.
Bekræftelse af starttider
Når man har bestilt en starttid, så SKAL man også bekræfte den. Det kan gøres på to måder. Enten via Golfbox app eller via skærm, som er i klubhuset. Hvis man vælger at bekræfte starttiden i klubhuset, så medbring jeres DGU-kort, da dette går hurtigst.
Pt. har vi kun én skærm til medlemmer, men der er bestilt en mere. Derudover er der også en skæm til gæster og hvis der skal lejes buggies.
Bagmærker
Som tidligere skrevet ud i et nyhedsbrev, så skal I ikke afhente årsmærker i år. I skal blot have det runde hvide Aalborg Golf Klub bagmærke hængende på jeres bag. Hvis I ikke har et sådant, så skriv til mail@aalborggolfklub.dk, hvorefter vi vil sørge for, at I får et.
Rykkere
Rykkere er udsendt via send@farpay.dk
Vi har desværre erfaring med at mailen kan ende i uønsket post, så hold endelig øje med det.
Driving Range
Når man skal trække bolde på rangen, kan det gøres på to måder. Man kan downloade Golfmore App og oprette sig som bruger. Man kan også vælge at bruge sit DGU-kort, såfremt det er fra 2021 eller nyere. Hvis ingen af delene virker, så send en mail med medlemnr. til mail@aalborggolfklub.dk, så skal vi nok tjekke op, hvorfor det ikke virker.
Lejeforbedring
Der må spilles med lejeforbedring på tætklippede arealer. Vores fairways er fortsat udsat af ujævnheder, og det er derfor nødvendigt med lejeforbedring den første tid på foråret.
Ekstra parkeringsplads
Vi har udvidet vores parkeringsplads med yderligere pladser til venstre for Jægersprisvej. Der er derfor rig mulighed for parkering for alle klubbens medlemmer.
Info fra Aalborg ProShop og Golf Academy
Aalborg ProShop og Golf Academy deler mange af deres nyheder og informationer på deres Facebookside: https://da-dk.facebook.com/aagkproshop/
Vi håber rigtig mange vil gå ind og følge / synes godt om, da der kommer masser af nyheder, konkurrencer og gode tilbud på siden igennem sæsonen.
Taylormade fitting dag
Skal du prøve det nyeste udstyr fra Taylormade og have det tilpasset præcist til dit golfsving. Så kom til Taylormade fitting dag søndag d. 3. april fra 9.00 – 14.00. Det afholdes på Driving rangen. Tilmeld dig på mcb@aalborgproshop.dk, eller ved henvendelse i Proshoppen.
School of Golf
Skal du være helt klar til den nye sæson? Så er SCHOOL OF GOLF den oplagte mulighed for at stå endnu skarpere til sæsonen 2022.
Vi træner 1 gang ugentlig af 1 times varighed og i alt 11 gange.
Vi starter i uge 14 til og med uge 26 (Med undtagelse af uge 15 og 21)
Prisen er helt uhørt billig, KUN 1.500, – for 11 træninger.
Du kan tilmelde dig på Facebook i kommentarfeltet under opslaget eller via mail til mcb@proshopaalborg.dk Husk at skrive hvilket hold du ønsker at træne på samt dit medlemnr.
Holdene fyldes op efter først til mølle-princippet.
Der er max plads til 8 deltagere på hvert hold
Betalingen skal ske til mobilepay 89379 ved tilmelding.
Træningen foregår følgende dage:
Hold 1 – Tirsdag 16:30 – 17:30 v. Jonas UDSOLGT
Hold 2 – Tirsdag 17:30 -18:30 v. Jonas 3 pladser tilbage
Hold 3 – Onsdag 10:00 – 11:00 v. Jonas UDSOLGT
Hold 4 – Onsdag 16:30 – 17:30 v. Marcus 3 pladser tilbage
Hold 5 – Onsdag 17:30 – 18:30 v. Marcus UDSOLGT
Hold 6 – Torsdag 11:00 – 12:00 v. Jonas 7 pladser tilbage
Hold 7 – Torsdag 16:30 -17:30 v. Marcus 4 pladser tilbage
Hold 8 – Torsdag 17:30 – 18:30 v. Marcus 1 plads tilbage
Med venlig hilsen
Sekretariatet
Aalborg Golf Klub