Kære Mandagspiger

Så har vi holdt afslutning med evaluering af årets forløb og gennemgang af regnskab.

Næste sæson siger vi velkommen til Alice Aagaard som ny kaptajn, i stedet for Jane Nielsen, der har valgt at trække sig. Mange tak til Jane for arbejdet i de foregående år.

Som noget nyt i år, har det været muligt at spille 9 huller på almindelige spilledage. Det fortsætter næste år med mulighed for også at spille 9 huller de dage, der er spisning, hvis der er ønske om det.

Der har i år været afholdt en bustur til Sæby, en tur til Viborg med overnatning samt en kør-selv tur til Øland. Det blev vurderet til at være passende. På grund af torden, måtte vi afbryde spillet i Øland. Alle deltagere har derfor fået en voucher til spil i Øland. (Har du ikke fået din, har Merete den til dig). Voucheren kan bruges til en ny kør-selv tur til Øland, eller frit når du har lyst.

Muligheden for at lave en tur til udlandet blev drøftet, det bliver taget op til foråret.

I år har vi fået sødt til kaffen i stedet for dessert. Det fortsætter sådan næste år.

Økonomi: Vi har i år været færre mandagspiger. Det betyder naturligvis færre penge i kassen, samtidig koster det lidt af have en foreningskonto. Der blev derfor foreslået at hæve kontingentet til 450 kr. pr. sæson, så der stadig er plads til også at give vin til enkelte arrangementer.

 

Sidste arrangement i år er Julefrokost den 4. dec. Der er som sædvanlig tilmelding i golfbox.

Vi mødes kl. 10 og spiller 9 huller. Derefter er der spisning kl. 13:00. Vil du kun deltage i spisning, er der tilmelding til Jane.

Menuen er:  Marinerede sild m. karrysalat, Fiskefilet m. remoulade, Ribbensteg m. rødkål og brunede kartofter, Medister med grønlangkål. Derefter Risalamande. Tilbehør: Rugbrød, krydderfedt og smør.

Pris 195 kr.

Medbring desuden en pakke (værdi ca. 25 kr.)

 

Selvom sæsonen er slut, er der stadig mulighed for at spille om mandagen, så skriv jer endelig på, så vi holder formen ved lige og mødes til hyggeligt samvær.

Mange hilsner

Kaptajnerne