Kære mandagspiger
Så er vi klar til sæsonstart mandag d. 31. marts. Sidste tilmelding er onsdag d. 26. marts kl. 12. (der er allerede 22 tilmeldte).
Til spisning vil der blive serveret: fransk bønnecassoulet med vintergrønt, kålpølser og kyllingeoverlår. Derefter kaffe og te med sødt. Pris 125 kr.
Inden spisning vil der være orientering om årets arrangementer ved kaptajnerne. Det er allerede nu muligt at melde sig til overnatningstur til Thy. Årets første kør selv tur den 5. maj bliver til Rold med gunstart kl. 9.00. Tilmelding er lige på trapperne. Du kan også under spilleplaner se, hvem der skal være starter på de forskellige spilledage.
Anne Marie Sørensen har desværre valgt at trække sig som kaptajn, da hendes øvrige frivillige arbejde greb om sig, og hun gerne ville deltage i en gå-gruppe i seniorsport.
Golfbox har her i vinter ændret alle baner til Whs rating. For os betyder det, at man ikke kan tilmelde sig en 9-huls række. Alle skal tilmelde sig enten A eller B række på de almindelige spilledage. Derefter går man fra efter 9 eller 12 huller, og får tildelt en pedro for resten af hullerne ligesom sidste år. Det er derfor vigtigt at listen med spillere, der spiller 9 huller, er opdateret.
Vi glæder os til at se jer