Kære Mandagspiger

Sommertid – åbningsmatch.

Vi glæder os. Vi er nu 35 tilmeldte til mandag. Vi starter med 18 hullers Norsk slagspil, hvor man får et gratis kast, så bunkerne ikke skal drille for meget her i starten. Efter matchen vil vi kaptajner fortælle mere om årets aktiviteter inden spisning. Menuer er: Skipperlabskovs med syltede rødbeder grov sennep og hjemmelavet rugbrød. Derefter er der Kaffe/te og sødt. Pris: 125 kr. (Kontakt selv Mike hvis du er vegetar el. lign.)

Spilleplanerne er nu reviderede og der er sat startere på. Kan du ikke være starter den pågældende dag, er du velkommen til at finde en og bytte med, og give besked til Mette, så det kan blive rettet.

Vel mødt

Kaptajnerne