Kære mandagspiger

Rigtig god sommer til alle.

Sidste mandag holdt vi sæsonafslutning med spil og spis, som sædvanlig med kylling og jordbær. Fantastisk.  Godt vejr, god stemning, sang og præmier.

I går spillede vi så en ekstra runde, så pausen ikke bliver alt for lang.

Dejligt med god tilslutning til vore arrangementer, både til de almindelige spilledage, men også til vores udeture.

Vi bliver 15 deltagere til Viborg, og håber det bliver mindst ligeså godt som sidste år.

Her i juli er der jo åbne Aalborgdage, hvor man kan melde sig, og vi opfordrer til at man, når man er hjemme, selv melder sig til på golfbox, og ligesom i vinterperioden skriver sig på om mandagen sammen med andre mandagspiger.

Der er også flere mandagspiger, der har meldt sig til damedag i Øland d. 8/9.

Vi gør opmærksom på, at der nu på klubbens hjemmeside ligger retningslinjer for, hvordan man gebærder sig i tordenvejr.

Til næste sæson stopper Inge Lis Johannesen som kaptajn. Så overvej allerede nu, om det kunne være noget for dig.

Vi starter igen mandag d. 5. august med spil og spis.

Mange sommerhilsner

Kaptajnerne