Kære medlemmer og gæster i Aalborg Golf Klub

Som nogen nok har bemærket har greenkeeperne fjernet snore omkring forgreens på banen. Græsset er nu modstanddygtigt og i god vækst. Hvis vi fortsat skal opretholde den høje kvalitet omkring greens, forudsætter det, at der ikke køres med buggy på forgreens, parkere buggy i semirough og tag jern og putter med ind til bolden. Kørsel over områderne vil medføre advarsel.

Der vil onsdag blive arbejdet på blå sløjfe med opfyldning af sand i bunkers, og klipning af høje stængler på fairways. Hav derfor tålmodighed på runden og pas godt på vores personale.

Vi har i denne uge modtaget den første del af vores nye vandposter, som har været i en lang restordre. Vi mangler dog stadig selve huset til posterne, men er blevet lovet, at disse kommer hurtigst muligt. Placeringen af vandposterne bliver gul 6, rød 6 og blå 6.