Hjælp med opstartsrengøring af banen og anlægget

Foråret er på vej, og vores anlæg vil snart blive flittigt besøgt af medlemmer og gæster. Derfor beder vi om medlemmernes hjælp til – i samarbejde med greenkeeperstaben – at få lavet en grundig klargøring af banen og omgivelserne.

Arbejdet finder sted henholdsvis
Lørdag den 23. marts – tilmeld dig ved at klikke her
Fredag den 29. marts – tilmeld dig ved at klikke her
Man kan melde sig til enten én af dagene eller begge dagene. Begge dage er fra kl. 8.30 til kl. 12.30.
Tilmeldingsfristen er fredag den 15. marts.

Hovedopgaven består i at fjerne uønsket materiale som grene, blade, kogler og andet skidt fra hele banen. Hvis vi som håbet bliver rigtig mange deltagende, kan vi forhåbentlig også få lavet flere påtrængende opgaver. Arbejdet vil begge dage blive afsluttet med fællespisning af grillmad. Har du spørgsmål til disse to ad hoc arbejdsdage eller klubbens frivillige arbejde i det hele taget, kan du rette henvendelse til undertegnede.

Med venlig hilsen
Thorkild B. Jørgensen
Bestyrelsesmedlem og koordinator for klubbens frivillige arbejde
Thorkildjorgensen@aalborggk.dk

Bane information

Fredag den 1. marts påbegyndes arbejde med klipning af høj rough. Vi skal bede medlemmerne om at holde god afstand til maskinen. Bolde kan blive slynget ud af maskinen med 200 km. i timen. Det er forbudt at gå og samle bolde i det område maskinen kører. Arbejdet forventes at være færdigudført inden for 3 uger. Dog er behandlingen vejrbestemt – der kan kun klippes i tør vejr.

Mandag den 3. marts påbegyndes arbejdet med oprensning og klipning af siv og dunhammer i søerne. Arbejdet forventes at være færdigafsluttet i uge 11.

Proshoppen

Proshoppen holder åben mandag til fredag kl. 10 – 14 i uge 10, 11 og 13. I uge 12 er der lukket pga. rejse til Spanien. Boldkort kan tankes op på kontoret.

Restauranten

Køkkenet er lukket mandag den 4. marts på grund af renovering. Det er dog stadig muligt at købe drikkevarer i baren.

Årsmærker

Det er nu muligt at hente sit årsmærke for 2019. Husk at placere det synligt på bagmærket, så andre kan se, du er medlem i AaGK i 2019.