Mix -klubbens regler

Mødetid og sted:

  • Vi går 9 huller (dagens 9-hulssløjfe), og du møder min. 15 min. før, du skal spille. Mødested er teested på hul 1.

Registrering af scores:

  • Med mindre andet er aftalt, spiller herrer fra gult teested og damer fra rødt teested.
  • Én spiller fra hver bold skal registrere boldens score via GolfBox (se vejledning til scoreindtastning).
    Det er vigtigt at alle scores, er tastet korrekt, ellers kan de ikke godkendes.
  • I 2026 handicapreguleres der for alle klubaftener.
  • Når vi spiller 18-huls turneringer (afslutning, ud af huset og weekendtur) handicapreguleres altid, hvis spilleformen er egnet til det.
  • Vi forlanger, at én spiller fra hver bold fører et fysisk scorekort for alle i bolden, og kontrollerer, om dette stemmer overens med indtastningen i GolfBox inden spilles afsluttes i golfbox-appen. Det fysiske scorekort skal gemmes til dagen efter. I tilfælde af fejl, vil Hanne bede om at få et foto af scorekortet tilsendt. Scorekort er ugyldige, hvis de ikke er udfyldt korrekt, eller hvis der er registreret forkerte sløjfe.
  • Hvis man ikke ønsker sin runde indberettet, er dette altid en mulighed.  Det kræver dog, at dette oplyses under “Bemærkninger“ ved tilmelding i GolfBox eller allersenest på SMS 4082-9065 til Hanne Kristiansen inden kan spiller ud. Så handicapreguleres den pågældende ikke, og er det på en aften med fællesspisning og præmier, er man  samtidig ude af spillet om præmier.
  • Vi spiller i 2 rækker: A- og B-rækken. Det er medlemmets handicap inden sæsonstart, der afgør, hvilken række man spiller i hele sæsonen. I 2026 er A-rækken for medlemmer med handicap op til 27,9. B-rækken er for medlemmer med handicap fra 28 – 36. Man forbliver i den række hele sæsonen uanset senere reguleringer.
    Det eneste, rækkeinddelingen har indflydelse på, er præmieuddelingerne ved fællesspisningerne.

Tilmelding/afbud til torsdagsspil:

  • Du skal tilmelde dig på GolfBox – turnering – MIX-klub.
  • Tilmelding er åben 1 uge før spil, og det er fra torsdag kl. 17:45 og indtil tirsdag kl. 12:00. Herefter INGEN mulighed for eftertilmelding.Vær opmærksom på, at du skal afslutte din tilmelding 2 gange, før den er registreret korrekt. Den er ok, når du ser beskeden “Din tilmelding er registreret“.
    Er du i tvivl om, hvordan man tilmelder sig, hjælper vi gerne.
    Har du en for- eller bagkant, kan du under bemærkninger anføre, hvornår du tidligst kan slå ud.
  • GolfBox laver spillerlisten, hvorfor det er tilfældigt, hvem der kommer til at spille sammen. Det eneste, der tages hensyn til er, hvilket tidspunkt, du er klar til at slå ud, og ikke hvem, der gerne vil gå i samme bold.
  • Du får tilsendt en foreløbig spillerliste onsdag eftermiddag, og senest torsdag kl. 15:00 udsendes den endelige spillerliste med link til scoreindtastning på e-mail. Det er denne spillerliste, der er gældende (og skal respekteres).
  • Bliver man forhindret i at spille, så melder man afbud senest kl. 14:00 på spilledagen – send en sms til Hanne Kristiansen på 4082-9065.
    Udeblivelse uden afbud medfører handicapregulering.
    Husk også at afmelde eventuel madbestilling overfor Restaurant Ora. OBS – kommer du trods tilmelding ikke til spisning, hæfter du selv for middagsprisen i restauranten.
    Til-/frameldingsfrister i forbindelse med spil på fremmede baner vil fremgå af invitationerne, som udsendes på e-mail, og ligger under “Mix-klubbens arrangementer” på hjemmesiden.