Torsdagsklubben er en Herreklub for alle medlemmer af Aalborg Golfklub med et spille handicap på omkring de 36 og derunder.

Man kan dog godt blive medlem selvom man har et højere handicap, men man kan kun blive tildelt 2 ekstra slag pr. hul, så har du 38 slag på banen bliver du reguleret ned til 36 når du spiller i Torsdagsklubben.

Vi spiller hver torsdag i sæsonen og vi går ud fra ca. 13:30 til ca. 16:20. Ca. – fordi de første og de sidste par gange i sæsonen går vi lidt tidligere ud pga. så alle kan nå ind inden det bliver mørkt.

Vi spiller i tre rækker A,B og C 🙂 A er dem ca. under 13,5 – B er dem ca. under 19 og C er dem fra 19 og op, men det bliver reguleret i starten af året så vi har tre ca. lige store grupper.

A-rækken spiller skiftevis Slagspil og Stablerford, B og C-rækken spiller altid Stableford.

Ca. 3 til 4 gange i sæsonen spiller vi fra Rød Tee

Vi har en Forårs, Sommer og Efterårs turnering, også kaldet Race To Aalborg, hvor vi spiller om vin til de første fire i hver række hver uge, og der er også præmier til de fire bedste i foråret, sommeren og efteråret i hver række, her tæller de bedste 5 runder.

Vi finder også Årets Golfer som er den bedste i alle tre rækker, hvor de bedste 15 runder tæller.

Vi har også en turnering kaldet Eclectic hvor det gælder om at lave den bedste score på alle Aalborgs 27 golfhuller gennem hele sæsonen. Den er kører automatisk da vi taster scoren ind for alle spillere efter hver runde.

Alle scores kan I følge med i på hjemmesiden under resultater.

Alle der ønsker at deltage i torsdagens match skal booke en tid på golfbox i det tidsrum vi har til rådighed. (se sæsonplanen)

Vil du være sikker på en tid, skal du helst booke en tid inden midnat om tirsdagen, da alle ledige tider bliver frigivet til almindelig brug om onsdagen.

Når der er matchdag så møder du op ved Starterhuset med et scorekort udskrevet fra Golfbox. Starterhuset er den hvide hytte der ligger til højre for klubhuset.

Her ligger en startliste hvor du skriver dig på den først ledige tid når du er klar til at spille, så venter I til jeres bold er fyldt hvorefter I går ud. Der vil som regel være nogen tilstede der lige kan hjælpe jer de første gange 🙂

Vi går fortrinsvis ud i 4-bolde, men skulle der komme et tidsrum hvor der ikke er en fjerde spiller i syne, kan det accepteres at man går en 3-bold.

Vores turneringer er gældende og spilles efter golfreglerne og I vil blive reguleret efter hver match. Det er ikke tilladt at give puts og den slags unoder som praktiseres på f.eks Alkoholdet 🙂

Husk også, at både spiller og markør underskriver scorekortet, markøren skriver også sit medlemsnummer på.

Tilmelding til Torsdagsklubben foretages via menuen til højre, den er først synlig når vi er klar til at modtage tilmeldingerne medio Februar.

Har du spørgsmål er du velkommen til at sende en mail til Torsdagsklubben her: Send mail

Did you like this? Share it!