Nyt robotsamarbejde
Turf Tank med hovedkontor i Svenstrup, og afdelinger i en række lande, er med deres avancerede teknologi og innovative løsninger anset for at være banebrydende, når det gælder brug af robotter til opstregning, af præcise linjer på sportsbaner.
De er samtidig i slutfasen med udviklingen af en ny type robotplæneklipper, der med samme avancerede teknologi, ud over ekstraordinær præcision, er større på klippebredde og hastighed, som derved sikrer større kapacitet, og kan være med til at mindske klippetiden på banen.
Vi er meget beærede over, at Turf Tank har valgt Aalborg Golf Klub som samarbejdspartner, og i udviklingsprocessen har set Aalborgs greenkeeper stab som vidensbank og præference for den kvalitet, der skal være med til at gøre denne klipper til noget helt særligt.
Vi glæder os meget til samarbejdet, og selvom der stadig foregår justeringer på robotterne, og der sandsynligvis vil gå nogle måneder, inden vi for alvor vil se disse robotter i action på egen hånd, er vi helt sikre på at det bliver ventetiden værd.
Robotterne kommer ikke til at se ud som dem der kører rundt i øjeblikket. De får en flot grøn farve, og vi venter i spænding på at se det helt færdige resultat.
Turf Tank er allerede sponsor i Aalborg Golf Klub, og ud over at de kommer med en meget fordelagtig aftale for os, har de samtidig meldt sig på banen med et hoved sponsorat i 2025 der skal bidrage til udvikling og høj standard på banen, hvilket vi selvfølgelig sætter stor pris på.
Tusind tak og velkommen til Turf Tank
KALENDER 2025:
April:
11 – 13. Nyt begynderhold starter i weekenden
12. Åbningsturnering – sponsoreret af Backyard Living
16. – 21 PÅSKE
Forsidefoto: Jens Morten
Fotorammer skænket af Jens Morten
De seneste dage er restauranten og gang areal blevet udsmykket med fantastiske fotos, som fotograf Jens Morten har skænket til Aalborg Golf Klub. De smukke billeder er taget hen over sæsonen på vores fantastiske anlæg, og med en enestående evne til at fange lyset og nuancerne har Jens Morten formået at forevige de helt særlige øjeblikke på anlægget. En gave som vi i klubben sætter stor pris på.
Den opmærksomme læser vil se, at det er samme type billeder der får vores hjemmeside til at fremstå helt særligt.
Stor tak til Jens Morten
Sikke en uge – Vi har set lidt af hvert 😬🤔
Hen over vinteren er der lavet nye teesteder, som stadig skal have ro!! De skal nok blive klar!! De er det bare ikke endnu. 🫷🏻Til dig/Jer der tog sagen i egen hånd. Hav lige lidt tålmodighed endnu 🙏🏻 Du skal nok få lov at komme på teestederne. Jesper melder ud lige så snart de er klar. Vi er bare så kede af opslået turfs allerede nu. Det er netop af den grund de er spærret af!
OG så har vi en lille bøn fra vores naboer. De har så svært ved at komme til og fra deres hjem, når folk parkerer ude midt på vejen. Så de har et forsigtigt ønske om at ivrige golfspillere efterlader plads nok til at de kan komme forbi de parkerede biler!!
Vi ved godt det er vigtigt at træne, og vi ved godt at det er skønt at parkere tæt på. Men når der ikke er plads, så er der ikke plads! Der er kun en løsning – Find en anden plads –
OG IKKE foran skilte med parkering forbudt!! 😉😁
God Påske – Husk vi skal alle sammen være her!
RESTAURANT JÆGERSPRIS ER KLAR MED PÅSKEMENUEN.
Du kan stadig nå at bestille Restaurant Jægerspris’ fantastiske påskemenu til dig og dine gæster. Menuen kan bestilles på info@restaurantjaegerspris.dk