24. oktober 2019

Kære Mandagspiger.
så er vi klar med nye oplysninger om “Julematchen”.
Den 2. december mødes vi til en 9-hullers match. 1. bold går ud kl 10.00.
Efter lidt frisk luft og hyggeligt spil, er der julefrokost.
Menuen er:
Marinerede sild med æg og karrysalat
Fiskefilet med remoulade og citron
Flæskested med rødkål
Varm leverpostej med bacon
Ost
Risalamande
Brød og smør
…………. og prisen er 175,- kr
Tilmelding er klar på “Golfbox”. Så få det nu gjort 😀 
Husk at medbringe godt humør, sjove historier og måske en “slags” julesang.

Vi glæder os til at se jer
Hilsen Kaptajnerne  

23. oktober 2019

Hej Mandagspiger
Så varer det ikke længe før der er nyt om vores Julefrokostmatch 🙂 🙂

Kaptajnerne

7. oktober 2019
Hej Mandagspiger
Vi kaptajner vil gerne takke for en dejlig sæson – I har været rigtig behjælpelige med at få alt til at glide let
……så let! at vi tager en sæson mere 🙂
Vejret til afslutningen her den 7. oktober kunne vi vist ikke ønske os bedre – et helt formidabelt golfvejr – sol, høj blå septemberhimmel i oktober og uden en smule vind ……vi hørte faktisk om piger, der kom op at svede på runden.
Håber vi ses med flere af jer nogle af de kommende mandage, når vejr og vintersysler tillader det ………skriv jer bare på golfbox, så kommer der sikkert makkere til jer – og vi hygger lidt i klubhuset efterfølgende. Nogle kan måske finde på at have boller mm i bilen ??
Hilsen Kaptajnerne.

30. September 2019
Hej Mandagspiger
Så er det ved at være sidste udkald for tilmelding til sæsonens sidste “spil og spis”.
Hvis du af en eller anden årsag ikke kan spille “Towli Golf”, så kom og spis sammen med os.
Du skal være så velkommen om du har trykkede ribben, brækkede ben eller arme, hold i ryggen o.s.v, så vil det alligevel være dejligt at se dig den 7.oktober. Hvis det nu er lykkedes mig, at overtale dig, så send lige en sms, meget gerne inden torsdag kl 12.
Hilsen Kaptajnerne

23. September 2019
Hej Mandagspiger
Venligst vær OBS på, at så længe der er tider 12.30-14.00 (begge tider inkl), skal vi bruge disse for at undgå “huller” . Hvis I sætter jer på uden for disse tider, er I jo ikke med i “mandagspigerne” den pågældende dag, og dermed udenfor præmierækken.
Hilsen Kaptajnerne

6. September 2019
Hej Mandagspiger
Næste “Spil og Spis” (sæsonafslutning), er klar til tilmelding på Golfbox. Vi skal spille “Towli Golf” over 12 huller. Håber vi bliver rigtig mange til sjov golf og en hyggelig eftermiddag/aften.
Og husk så, at der er “Spil og Julefrokost” 2. december 🙂 nærmere info kommer senere.
Hilsen Kaptajnerne

2. September 2019
Hej Mandagspiger
“Spil og Spis” aftenen blev lidt speciel denne gang. Anne Mette og hendes datter, fortalte om deres firma Weinreich-design. Det var spændende at høre om og efterfølgende se alle deres smykker. Rigtig mange gjorde et godt og spændende køb. Tak til mor og datter 🙂
Når vi uddeler præmier, kan det godt være man sidder og tænker, at den pågældende spilledag, havde jeg så og så mange point, som skulle række til en præmie. Det kan godt være vi kan lave en fejl, det beklager vi, men inden vi sættes på “overarbejde”, vil I så ikke være så søde, at finde ud af om I er A eller B spiller. Det er sket nogle gange nu, og for det første er man ked af hvis nogen bliver snydt og for det andet har man det dårligt indtil fejlen er fundet.
Og husk så, at der er “Spil og Julefrokost” 2. december 🙂 nærmere info kommer senere.
Hilsen Kaptajnerne

19. august 2019
OBS…OBS…OBS………..……
Sebber har udsendt en ny spilleplan……….den gælder IKKE…..Det er vores egen der gælder
Hilsen Kaptajnerne

18. august 2019
Hej Mandagspiger
Til næste “Spil og Spis”, som er den 2.september og er klar til tilmelding, skal vi prøve noget nyt.
Efter spisning, vil Weinreich-design lave en udstilling, og fortælle om deres flotte smykker.
Hvis du på forhånd vil se noget af det de laver, henviser Anne-Mette til deres nye webshop på Weinreich-design.com
Det vil vi glæde os til 🙂
Hilsen Kaptajnerne

13. august 2019
Hej Mandagspiger
Så blev vi 28 spillere til Sebber-turen ……hvor herligt!
Vi spiller individuel Stableford denne dag – so feel comfortable! og kom ind med høje scores 😉
Vær opmærksom på, at der ikke er nogen starter denne dag, så mød op på 1. tee med dine makkere 10 min. før jeres tee of – og gå ud til tiden 🙂
Hilsen og vi ses derude!
Kaptajnerne

5. august 2019
Hej Mandagspiger
Dejligt, at se så mange mandagspiger til vores første sen-sommer “Spil og Spis”..
og allerede nu kan du tilmelde dig til næste “Spil og Spis”, den 2. september.
Hilsen
Kaptajnerne

29. Juli 2019
Hej Mandagspiger
Lige om lidt er vi klar til sen-sommer-sæsonen. Kaptajnerne er klar til næste spilledag 5.august. Har du endnu ikke tilmeldt dig, så få det gjort. Tilmeldingen lukker onsdag 1.august kl 15.00.
Vi ses på mandag 🙂
Hilsen
Kaptajnerne

1.Juli 2019
Hej Mandagspiger
Så var det sidste spilledag i forårssæsonen for os Mandagspiger. Efter en stormende dag på golfbanen, hvor vi spillede Texas Scramble, skulle der hygges med vin og kylling med nye kartofler, agurkesalat og rabarberkompot. Desserten var selvfølgelig jordbær med fløde.
Kaptajnerne har besluttet, at fra august er alle almindelige spilledage tællende.
Vi gjorde opmærksom på, at vi starter med “Spil og Spis” den 5.august. Du kan allerede nu tilmelde dig. Vi fortalte også om vores Kør-selv-tur til Sebber, som også er klar til at du kan tilmelde dig på vores hjemmeside (husk ved betaling at skrive navn eller Dgunr).
Og så opfordrer vi jer til stadig at skrive jer på golfbox i løbet af sommeren, der kunne jo være andre Mandagspiger, der også har lyst til at spille.
Vi glæder os til at se jer den 5.august.
Sommerhilsen fra kaptajnerne.

15. juni 2019
Hej Mandagspiger
En lille reminder:
Vores spilletid er 12.30-14.00. Skulle alle tider være besat, kan vi få tilladelse til at starte kl 12.15, derefter starter vi bagfra, altså kl 14.00 med at fylde op til 4-bolde. 🙂 Og er alle de tider optaget, kan vi få ekstra tilladelse til at starte kl 12.00
Vi ses
Hilsen Kaptajnerne

9.juni 2019
Hej Mandagspiger
Forårssæsonens spilledage nærmer sig afslutning for Mandagspigerne. Vi holder Spil og Spis den 1/7, og dagen er klar til tilmelding.
Vi skal spille holdspil, Texas Scramble.
Og som sædvanlig ved denne “afslutning”, vil vi prøve at overtale kokken til “gammeldags” kylling, og selvfølgelig jordbær til dessert.
Vi ses snart!
Hilsen Kaptajnerne

4.juni 2019
Hej Mandagspiger
Nu er vores årlige bustur overstået. Tror alle havde en dejlig dag på den flotte bane i Brønderslev. Vejret var dejligt, måske ikke lige den sidste halve time for de sidste hold 🙁
De “dråber” der kom fra himlen, blev dog hurtigt glemt over et STORT glas hvidvin til næsten ingen penge 🙂 og den vidunderlige mad vi fik, Pussiner med nye kartofler, grønsager og smørsovs,. efterfulgt af kaffe og dejlige store småkager.
Selv om vi var trætte, gik snakken højt i bussen på hjemturen.
Vi fik alle sagt pænt farvel til hinanden. Jeg tror mange skulle hjem i sofaen for at slappe af……det skulle jeg 🙂
Vi glæder os allerede til næste års bustur.
Hilsen Kaptajnerne

4.juni 2019
Hej Mandagspiger
Nu er vores årlige bustur overstået. Tror alle havde en dejlig dag på den flotte bane i Brønderslev. Vejret var dejligt, måske ikke lige den sidste halve time for de sidste hold 🙁
De “dråber” der kom fra himlen, blev dog hurtigt glemt over et STORT glas hvidvin til næsten ingen penge 🙂 og den vidunderlige mad vi fik, Pussiner med nye kartofler, grønsager og smørsovs,. efterfulgt af kaffe og dejlige store småkager.
Selv om vi var trætte, gik snakken højt i bussen på hjemturen.
Vi fik alle sagt pænt farvel til hinanden. Jeg tror mange skulle hjem i sofaen for at slappe af……det skulle jeg 🙂
Vi glæder os allerede til næste års bustur.
Hilsen Kaptajnerne

27. Maj 2019
Hej Mandagspiger
Så er der ikke længe til Busturen. Vi er så KLAR 🙂
Rundstykkerne er bestilt, bitteren købt og kaffen næsten også klar 🙂
Husk at medbringe godt humør og spilleglæde (selv om der skulle komme et par dråber ovenfra).
Vi ses på mandag kl 8.00 (Bussen kører senest 8.15).
Hilsen Kaptajnerne

21. Maj 2019
Hej Mandagspiger
Til alle jer der er på listen til busturen, er det rigtig dejligt, at de fleste har betalt. Spørgsmålet er så, om de der ikke har betalt, ikke ønsker at deltage alligevel 🙁 Sidste frist for betaling var den 20. maj. I får lige en frist til 24. maj. Husk vi har nogle på venteliste, som så gerne vil med på turen 🙂
Hilsen Kaptajnerne

20. Maj 2019
Hej Mandagspiger
Vi vil gerne sige et stort TAK til vores sponsor Helle Krigslund. Vi er så glade for alle  de dejlige golfbolde 🙂
Tusind tusind tak 🙂
Hilsen Kaptajnerne

14. Maj 2019
Hej Mandagspiger
En lille serviceinfo 🙂
Vi har jo lovet sol hver mandag. Desværre kan der komme nogle dråber regn. Og det kan også storme en “halv pelikan” og derfor være lidt koldt at stå ved starterhuset. Men så er det bare så smart, at der inde i “receptionen” hænger en nøgle til starterhuset, og den må vi gerne låne.
Hilsen Kaptajnerne

9.Maj 2019
Hej Mandagspiger
Husk, at holde øje med når du skal være starter. Kan du ikke den dag du er sat på, skal du selv finde en at bytte med. 1.starter kan tidligst gå ud 13.15, medmindre hun har en aftale med 2. starter. Og 2. starter kan gå ud når hun har haft kontakt med de sidste på spilleplanen.
Hilsen
Kaptajnerne

2. Maj 2019
Hej Mandagspiger 🙂
Jeg har lige lyst til at dele en sjov oplevelse med jer 🙂
I dag spillede jeg med Else Fuglsang og Lis Lundby. På sidste hul, rød 9, spillede jeg med en fin lyserød bold. Bolden lå ca 50 m fra green, og jeg var på vej mod den. Pludselig spadserer en krage hen til min bold, tager den i næbet og letter, selv om jeg råber efter den 🙁 Den flyver ca 30 m med min bold, inden den dropper den igen. Det gav desværre ikke ekstra point til mig 🙁
Sjov dag på banen trods vild blæst…………..
KH
Inge

1. Maj 2019
Så er busturen til Brønderslev fuldtallig. Vi har også 2 på venteliste.
Det er dejligt, at arrangere noget, som bliver godt modtaget.
Følg med her på Breaking News, for er der nogen information i forbindelsen med turen, vil vi skrive det herunder.
På mandag, er det “Spil og Spis”, tilmelding lukker i morgen (2/5) kl 13.
Hilsen Kaptajnerne.

18. April 2019
Nu er næste “Spil og Spis” klar til tilmelding. Datoen er 6.maj.
Og, så er der stadig et par pladser tilbage på busturen, så vil du med, må du skynde dig.
Kommer vi på max 32, kan vi have et par stykker på venteliste, hvis nogen bliver nød til at trække sig 🙁

Rigtig god Påske til alle Mandagspiger 🙂
Hilsen Kaptajnerne.

14. April 2019
OBS…….OBS…….OBS…….OBS!!!!!!!
Så har vi en super fantastisk oplysning til de Mandagspiger der vil deltage i vores kommende bustur til Brønderslev. Du slipper med dkr 90,00, som dækker “Dagens Ret” inkl kaffe og kage i Brønderslev Golfklubs Cafe. Beløbet bedes du indbetale på konto: 2842 – 4396678166, husk navn eller dgu.nr. Vi vil gerne beløbet bliver indbetalt inden 20.maj 🙂 🙂

Hilsen Kaptajnerne.

11. April 2019
Hej Mandagspiger.
Først: Der er allerede nu mulighed for at tilmelde jeg vores udetur til Brønderslev.
Næst: På grund af persondataloven skal vi ha´ noget af vores medlemsliste (tlf. nr. og mail) fjernet fra hjemmesiden, hvilket vil ske efter påske.

Hilsen Kaptajnerne.

10. April 2019
Hej Mandagspiger.
Mandagspigerne har igen fået 2 nye medlemmer. Det er Karen Frederikke og Lene Jensen. Tag rigtig godt imod dem 🙂
Hilsen Kaptajnerne.

6. April 2019
Merete Bach bisættes fra Søndre Kirkegaards Kapel onsdag 10/4  kl. 12:30
Efterfølgende er der en reception på Limfjordshotellet.
Mandagspigerne sender blomster.
Hilsen Lis Lundby

4. April 2019
I denne nat – tidligt på morgenstunden – døde Merete Bach.
Merete havde gennem længere tid kæmpet for at holde sig i live – for at få lidt mere med af livet.
Så sent som 14. marts havde jeg Merete med op til Ingstrup hos en god fælles veninde, og den tur var Merete meget glad for, hun kunne grine, joke, fortælle og deltage i vores snak om forgangne dage med gode fælles minder. Merete nød så meget den tur, at hun sagde “Rolig nu! Rolig nu!”, da snakken gik på, at vi skulle til at køre hjem.
Merete har gennem rigtig mange år været med i mandagspigerne, har på et tidspunkt været kaptajn og har altid elsket golfspillet og golfklubben. Vi kender alle Merete som pigen, der sagde sin mening og brokkede sig over diverse, men Merete var også den pige, der minuttet efter havde glemt sit brokkeri og kunne grine af sig selv og hygge videre med os alle. Jeg har haft mange gode runder golf med Merete og det ved jeg, at mange andre også har!
Merete blev 80 år.

Æret være Meretes minde!
På vegne af kaptajnerne og mandagspigerne
Lis Lundby

2. April 2019
Kære Mandagspiger.
Så fik vi startet på 2019 sæsonens Mandagspigegolf. Vejret var skønt, og det regner vi med, det er hver mandag hele sæsonen 🙂 Vi var 40 piger. Vi fik spillet dejlig golf. Vi fik dejlig mad og en hyggelig snak bagefter. Hvis der er noget I ikke helt forstod, eller der er noget på hjemmesiden I gerne vil have hjælp til, er I velkommen til at kontakte en af kaptajnerne.
Vi glæder os til at se jer næste mandag 🙂
Kaptajnerne  –  Bente  –  Else  –   Laila  –  Inge

26.marts 2019
Kære Mandagspiger.
Der er vel ikke en af jer der ved hvilket år Mandagspigerne startede 🙂
Kaptajnerne  –  Bente  –  Else  –   Laila  –  Inge

19.marts 2019

Kære gamle og nye  Mandagspiger.

Så er vi 54 tilmeldte piger til sæsonen 2019. SUPER FLOT 🙂 Og vi har fundet vore ubekendte betalere 🙂 Nu kan det ikke gå hurtigt nok med at blive 1.april. Vi kaptajner glæder os …. helt sikkert 🙂

Kaptajnerne  –  Bente  –  Else  –   Laila  –  Inge

27. Februar 2019

Kære Mandagspiger og kommende Mandagspiger.

Angående tilmelding og betaling, læg så lige mærke til, at der er kommet nyt kontonummer……..og husk ved betaling, at påføre dit navn. 26.februar har vi modtaget en betaling uden navn…………. eller er det en hemmelig donation 🙂

Nu er det snart 1.april og vi glæder os til at se jer.

Kaptajnerne  –  Bente  –  Else  –   Laila  –  Inge

12. Februar 2019

Kære Mandagspiger og kommende Mandagspiger.

Her sidder jeg i februarsolen og glæder mig vildt til at komme på golfbanen. Derfor har jeg  allerede nu lavet tilmelding klar til Spil og Spis den 1.april.

Husk tilmelding og betaling, og læg så også lige mærke til, at der er kommet nyt kontonummer..

Vi glæder os til at se jer 1. april 2019

Kaptajnerne  –  Bente  –  Else  –   Laila  –  Inge

28. Januar 2019

Kære Mandagspiger og kommende Mandagspiger.

Vi er nu sprunget ind i 2019. Vi satser på, at det bliver et dejligt begivenhedsrigt år med masser af sjov golf, med nogle dejlige udeture og med mange hyggelige stunder 🙂

På vores hjemmeside, er siderne med Information og Indmeldelse nu klar til jer og eventuelt kommende nye Mandagspiger.

De varmeste og meget forventningsfulde hilsner, og på gensyn 1. april 2019

Kaptajnerne  –  Bente  –  Else  –   Laila  –  Inge

19. December 2018

Kære Mandagspiger.

Vi vil gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår.

2018 har været et lidt specielt år. Vi 3 nye kaptajner var glade for, at vi havde Bente til at fortælle os hvordan man gør 🙂 og, at vi/jeg havde/har Lis Lundby til backup med “it-arbejde” 🙂  Desværre var 2018 også et år, hvor vi mistede 3 af vore dejlige golfveninder. De vil alle blive savnet.

Snart springer vi ind i 2019. Vi satser på, at det bliver et dejligt begivenhedsrigt år med masser af sjov golf, med nogle dejlige udeture og med mange hyggelige stunder 🙂

De varmeste hilsner og på gensyn 1. april 2019

Kaptajnerne  –  Bente  –  Else  –   Laila  –  Inge

13. November 2018

Kære Mandagspiger.

Jeg har modtaget et takkekort fra Stig Nørgaard: “Jeg siger tak for de smukke blomster og jeres deltagelse ved IngeLises bisættelse”

1. November 2018

Kære Mandagspiger.

Med sorg, må vi endnu engang tage afsked med en mandagspige. Den 30. oktober, sov IngeLise Nørgaard stille ind. IngeLise bisættes 5. november kl 11.00 fra Hasseris Kirke.          Mandagspigerne sender en hilsen, et sidste farvel. Æret være IngeLises minde.

Hilsen Kaptajnerne.

22. Oktober 2018

Kære Mandagspiger.

Dejligt at se, at vi pr. dd er 21 tilmeldte. og menuen er nu klar:  2 slags sild med æg og karrysalat.  Rødspættefilet med remoulade og citron.  Confiteret andelår med selleri og rødbeder.  Kamsteg med grønlangkål og brunede kartofler.  3 x ost.  Risalamande med kirsebærsauce. Kaffe på klubbens regning.

Vi ses 🙂
Hilsen Kaptajnerne.

18. Oktober 2018

Kære Mandagspiger.

Som I ved, så har man et standpunkt til ,man tager et nyt…… Det er nemlig nu blevet besluttet, at I ikke skal betale noget inden Julematchen, men afregner med restauranten. Har du allerede betalt, fører Økonomichefen beløbet retur.

Vi ses lige om lidt 🙂
Hilsen Kaptajnerne.

16. Oktober 2018

Kære Mandagspiger.

Nu er der ingen grund til ikke at spille golf mandag – I kan nemlig med “Åben køleskabsordning” efter spil mæske jer i enten kaffe, øl eller vand, samtidig med at snakken går og I skaber hyggestemning.

Vi ses lige om lidt 🙂
Hilsen Kaptajnerne.

10. Oktober 2018

Kære Mandagspiger.

Vi håber I har opdaget, at tilmelding til Julematch er klar. Vi glemte blot en vigtig ting, nemlig hvilken konto I skal betale ind på. Det er 9280 – 4587125957.

Vi ses lige om lidt 🙂

Hilsen Kaptajnerne.

5. Oktober 2018

Kære Mandagspiger.

Vi må desværre igen tage afsked med en mandagspige, som også var medarbejder i golfklubben, nemlig Dorthe Jensen. Dorthe sov stille ind den 2. oktober. Vi sender en bårebuket fra Mandagspigerne.

Æret være Dorthe’s minde.

1. Oktober 2018

Hej Mandagspiger.

Så fik vi holdt afslutning for 2018. Vi stopper dog ikke med at spille golf for i år, for vi vil vel mødes en gang imellem på golfbanen indtil vi starter op igen den 1. april 2019. Vi havde en dejlig match Towli golf. Vejret var lidt blandet, men mest sol. Efterfølgende holdt vi et lille møde. Det blev besluttet, at vi fire kaptajner forsætter i 2019. Så delte vi præmier ud, og vi kaptajner fik en dejlig tale fra Grethe. Og tak til jer alle for de flotte buketter vi fik.Senere fik vi virkelig dejlig tappas, og afsluttede aftenen med et lille foredrag fra Birgitte Nymann om de kommende nye golfregler.

TUSIND TAK TIL ALLE FOR EN GOD SÆSON.

Kram fra de fire kaptajner.

20. September 2018

Hej Mandagspiger.

Få nu meldt jer til sæsonafslutning. Vi spiller 12 huller “Towli Golf”. Og hvis du ikke kan spille med, så meld dig til spisning for at høre, om vi har noget nyt at fortælle. Desuden kommer Birgitte Nymark og fortæller om de nye golfregler. Håber vi ser rigtig mange den 1/10 🙂

Mvh Kaptajnerne

10. September 2018

Hej Mandagspiger.

10.september var en dejlig spilledag med frisk vejr. Husk, at næste uge, spiller A pigerne slagspil og B pigerne stableford.

For at hjælpe mit svage syn, vil I så ikke, hvis i “krydser” jeres scorekort, lave et stort kryds over hele kortet, så jeg ikke overser det………………..TAK:)

For yderligere info, er kaptajnerne i gang med at arrangere “Julespil”.

Mvh Kaptajnerne

4. September 2018

Hej Mandagspiger.

3. september, “spil og spis”, dejligt vejr, dygtige Mandagspiger, god mad, ja en rigtig god dag. Næste “spil og spis” er åben for tilmelding. Det er sæsonafslutning, desværre. Vi håber selvfølgelig, at rigtig mange vil møde op. Kan du ikke deltage i spillet, så meld dig til spisning, for Birgitte Nymark kommer og fortæller om de nye golfregler.

Mvh Kaptajnerne

31. August 2018

Hej Mandagspiger.

Mandag den 27.august var der ret mange tilmeldte, men i løbet af formiddagen svandt antallet lidt ind!!!!  Ja, vi var nogle der ikke “gad” at blive våde 🙁 Det endte med, at 5 friske Mandagspiger gik en runde, og vi kaptajner er enige om, at alle 5 skal have en præmie, som de får på mandag. … Er der nogle der synes, at starttiderne på mandag ser underlige ud, er det fordi, at vi lige skulle have de sidste med, som først kan gå ud kl 14.

Mvh Kaptajnerne

13. August 2018

Hej Mandagspiger.

Så er næste “Spil og spis”, 3/9,  klar til tilmelding. Johnna Møller og Jette Sigvartsen er startere. I flg. spilleplanen, skal vi spille Bisque ???

For yderligere info, kan vi fortælle, at der kommer nogle nye golfregler pr Januar 2019. Formand Birgitte Nymark, vil gerne komme og fortælle om ændringerne, så skal vi ikke invitere hende til den sidste “Spil og spis” 1.oktober.

Mvh Kaptajnerne

10. August 2018

Hej Mandagspiger.

 

P. g. a. manglende tilslutning, er “kør-selv-turen” til Rold aflyst 🙁 …..Evt indbetalt beløb vil blive refunderet snarest.

Mvh Kaptajnerne

6. August 2018

Hej Mandagspiger.

Så er anden halvdel af sæsonen i gang.

Vi fik taget afsked med Dorte Bang.

Vi har ikke nogle nyheder, kun at vi vender tilbage fredag ang. “kør-selv-turen”.

Hilsen Kaptajnerne

25. juni 2018

Hej Mandagspiger.

Smukke ord fra Jesper.

Så er ferien nær. De næste mandage er der ikke noget fast spil. Kun de, der ikke er på ferie og har lyst til at spille golf, kan/vil sætte sig på golfbox og vi ses måske. Næste Spil og Spis er den 6/8, og den er åben for tilmelding. Om kort tid hører I nærmere om Kør-selv-turen den 20/8. Og endnu engang tak til Lis Lundby 🙂

Vi ses 6. august

God ferie! Hilsen Kaptajnerne

25. juni 2018

Kære Mandagspiger!
I forbindelse med Grete Jespersens død deltog flere mandagspiger og andre golfere i bisættelsesceremonien fra Hasseris Kirke, og mandagspigerne som klub medbragte blomster, som Jesper og familie takker for med vedhæftede kort
Håber I kan forstørre billedet, så i kan læse teksten…..Nå ikke??
Mange hilsener fra Lis

Jesper skriver:
Vi er dybt taknemmelige for de mange
varme hilsener og smukke blomster ved
Gretes død og bisættelse

Tak fordi I gjorde det til en smuk
oplevelse at sige farvel

Jesper og familie:

22. Juni 2018

Hej Mandagspiger!

Her er en gentagelse fra sidste Spisning angående sen tilmelding til “Spil og Spis”. Vi aftalte, at ved tilmelding efter deadline (kl 12 torsdagen før), kan vi tilbyde dig at komme ud på sidste bold, som så bliver en 4-bold, men du spiller dit eget spil og er uden for præmierækken. Du skal også selv kontakte Sune m h t mad. Skulle det mærkelige ske, at der er flere der kontakter efter deadline, og vi har mulighed for at ændre spilleplanen, laver vi et nyt hold, men du skal stadig selv kontakte Sune.. 

Mange hilsener fra Kaptajnerne

19. Juni 2018

Hej Mandagspiger!

Vedr. EDS
Som følge af en del snak i klubhuset efter spil i går, bør I repetere flg.:

Handicapgrupper:

1. Op til 4,4
2. 4,5-11,4
3. 11,5-18,4
4. 18,5-26,4
5. 26,5-36
6. 37 – 54

Handicapregulering

Dit handicap reguleres, når du spiller en tællende runde (turnering eller EDS):

EDS:
Scorekort påtegnes EDS. (EDS = Ekstra Dags Score – en privat runde)
EDS skal bekendtgøres overfor din markør inden runden påbegyndes, og scorekortet skal indberettes (elektronisk eller afleveres).
Der reguleres op og ned afhængig af opnået antal stablefordpoint.
Der kan spilles 3 EDS-runder pr. kalenderuge:

For handicapgruppe 1:
Kun for at generhverve et mistet handicap

For handicapgruppe 2:
– max 3 runder pr. uge
– heraf ingen 9-huls runder

For handicapgruppe 3, 4 og 5:
– max 3 runder pr. uge
– dog heraf max én 9-huls runde pr. dag

For handicapgruppe 6:
– ubegrænset antal runder pr. uge
– dog max én 9 huls runde pr. dag

EDS kan spilles på andre baner i DK og i udlandet.

En tællende runde skal altid registeres ved at aflevere et scorekort (evt. elektronisk) umiddelbart efter runden.
Reguleringen af dit handicap træder i kraft umiddelbart efter runden, uanset om scoren er indtastet i et IT-system.

Mange hilsener fra Kaptajnerne

9. Juni 2018

Hej Mandagspiger!

Så er Blokhusturen overstået. En dejlig varm dag i næsten fuld solskin. Vi endte med at være 17 friske “piger”. Vi startede med kaffe, rundstykker og Doktor Nielsen ombord i bussen. Selve golfrunden var af ukendte årsager lidt lang 🙂 . Efterfølgende fik vi en god dansk frokost. Præmier var der også til følgende:   1. pladsen….    Inger Ravn, Inga og Lone    2. pladsen….    Else F, Mette og  Else L.  3.sidste pladsen…. Merete G, Hanne og Inge Merete Og  så var der kun hjemturen tilbage med en lille Doktor Nielsen, en god historie fra Bente og nogle trætte “piger”.

Tak for en dejlig tur fra Kaptajnerne

28. Maj 2018

Hej Mandagspiger!

Dejlig nyhed, Blokhusturen er nu sikret. Vi er nu 18 deltagere…..Dejligt 🙂

Det var også en dejlig dag på golfbanen. Gode scores. Glade piger og en hyggelig snak bagefter. Vejret var rigtig spændende. Lidt regn, lidt blæst og en del sol.

Har I husket at melde jer til spil og spis på mandag, ellers kan I nå det endnu. Og hvis du er hurtig kan du også nå at melde dig til Blokhusturen. Sidste frist 29.maj, hvis du altså ikke allerede har gjort det.

Slut for denne gang 🙂

Hilsen fra Kaptajnerne

16. maj 2018

Hej Mandagspiger!
Mit første indslag på “Breaking News” (:
Fremover vil alle informationer og nyheder fra kaptajnerne kunne læses her.
Ang. spilletider, er det nu bekræftet, at vi har tider fra kl. 12.15 til og med kl 14.00. Vi spiller 3-bolde helst.
Skulle der blive behov for 4-bolde, starter vi med at “fylde” på fra neden, altså fra kl 14.00.
Et godt råd, skriv jer på listen hurtigst muligt, det kan altid slettes igen. Dette er bedre, end at skrive sig på dagen før.

Og så en stor opfordring til at melde jer til busturen til Blokhus den 9. juni
Mvh Kaptajnerne

27. april 2018

Hej mandagspiger!
I fravær af mandagspigernes mail- og it-ansvarlige (Inge er på vej til Rom) skriver jeg, for at opfordre jer til at finde en damemakker og tilmelde jer som Par til “Lille Åben Damedag i Jammerbugtens Golfklub”
Den løber af stabelen tirsdag den 12. juni ……men tilmeldingen sker via Golfbox fra den 1. maj, og der plejer hurtigt at være overtegnet.
I finder mere om dagen her:

http://www.jbgolf.dk/index.php/2-artikler/332-velkommen-til-den-lille-abne-damedag-2018
Tænk over det, men tænk ikke for længe!
– det kunne være hyggeligt at møde flere mandagspiger der
I kan selvfølgelig også finde en makker udenfor mandagspigerne.
Mange vikarhilsene Lis

23. april 2018

Hej ?️‍
Husk, at vi så vidt muligt, følger spilleplanen (som starteren henter på kontoret).
Husk at tilmelde jer “spil og spisning” 7. maj
Evt spørgsmål der måtte komme de næste 10 dage må I rette til mine medkaptajner, da jeg er bortrejst ?
Vh
Inge

5. april 2018

Hej ?️‍
Til info, så er vores sidste bold om mandagen kl 14.00, og hvis nogen er i tvivl, så starter første bold kl 12.30 ?. Vær lige opmærksom på, at vi har nogle piger, som gerne skal have den sidste tid (14.00)
p g a arbejde.
Hvis det skulle ske, at alle tider er besat, er det ok med en 4-bold. Kontoret holder øje med om dette sker ofte. Hvis det sker, vil vi få tildelt flere tider.
I løbet af næste uge vil der komme en revideret spilleplan og medlemsliste.
Mvh
Kaptajnerne ?️‍

22. marts 2018

Hej ?️‍
Kaptajnerne har besluttet, at hvis der stadig er vognforbud på mandag, ændrer vi spillet til følgende:
Vi spiller med et jern plus en putter. Jernet kan være et 7 8 eller 9’r jern
Vi spiller 9 huller.
Vi spiller stadig holdspil (2bedste score ud af 3)…..
Vh
Kaptajnerne

15. marts 2018

Hej igen ?️‍
Der er stadig nogle få gamle Mandagspiger der ikke har “reageret”. Så skynd jer, foråret er lige “om hjørnet”?
Og husk at indbetale dkr 350,- på konto: reg. 9280 nr. 4587125957
Vi glæder os til at se jer ?️‍
Kh
Kaptajnerne ?️‍

23. januar 2018

Kære Mandagspiger – Godt Nytår.
Så er vi klar til en sæson med nye udfordringer.
Aalborg Golfklubs bestyrelse har vedtaget, at vi Mandagspiger rykker frem til at starte kl 12.30 – 14.00, for at frigive tider om eftermiddagen. Dette gør, at vi nu kan gå 3 bolde, da alle tider før kl 14 må være 3 bolde?.
Det kan desværre også betyde, at de piger, som er arbejdsramt, måske får problemer med at nå det, hvad vi er utroligt kede af. De kan så eventuelt spille om onsdagen, da Onsdagspigerne får udvidet deres tid og ophævet hcp grænsen.
Vi håber vores arbejdsramte piger finder en løsning, så de stadig kan have den glæde, at spille som Mandagspige. ?
Da vi er noviser ud i kaptajn – jobbet, håber vi, på jeres opbakning, så vi alle kan få et godt golfår.
Husk tilmelding senest 14. marts.

Hilsen
Else, Laila, Bente og Inge

PS: Vores hjemmeside vil blive  rettet hurtigst muligt ?

Did you like this? Share it!