Nye teestedsmarkeringer på banen

Vi er skiftet fra de traditionelle farver: hvid, gul, blå og rød på teestederne til talmarkeringer på hhv. 62/61, 61/59, 57/55, 54/53 og 48/46.

Dermed følger klubben én af de vigtigste tendenser i moderne golf og gør op med de stigmatiserende farver og begreberne ”dametee” og ”herretee”. Nu handler det om, at man vælger det teested, der passer bedst til handicap, vejr og vind, temperament, dagsform eller tilgængelig tid på dagen. Alle spillere kan vælge frit – det handler om, at spille fra det teested, der sikrer dig den bedste golfoplevelse.

Til turneringer vil det dog som altid være turneringsledelsen, der bestemmer hvilke teesteder der spilles fra. Spil fra forkert teested medfører strafslag i slagspil eller stableford.

De gamle teesteder kan oversættes til de nye som følger
62/61/59: Tidl. Hvid tee.
57/55: Tidl. Gul tee.
54/53: Tidl. Blå tee.
48/46: Tidl. Rød tee.

Konventeringstabellerne ligger som separate sider under menuen “Konventeringstabeller”, hvor både dame og herre tabellerne er vist.

Del det!