Ændring af diskvalifikation

Først en tak for alle mails, både de offentlige og de private.

Efter at have revurderet situationen fra forrige torsdag hvor tre hold blev diskvalificeret for at gå for tidligt ud, så må jeg indrømme, at jeg nok hidsede mig for meget op og gik for vidt i min afgørelse.

Peter Pein, som jo er DGU dommer gjorde mig opmærksom på at, da det var en fra (komiten) = bestyrelsen der havde sendt dem for tidligt ud, så kan en anden fra komiten ikke ændre det og give spillerne skylden for det.

Og da vi står rimeligt stejlt på at spille efter reglerne i Torsdagsklubben, så skal vi selvfølgelig også selv følge reglerne når vi, og i dette tilfælde, jeg laver en fejl.

Der var det lille dilemma at jeg ikke havde scoren fra den første bold da de smed scorekortene væk nu da de var diskvalificeret.

Peter Pein gjorde mig opmærksom på, at hvis jeg kunne få samlet score fra hver især, så kan det godt accepteres at den står til grund for et resultat, da det ikke er spillernes skyld, men bestyrelsen der er skyld i roderiet.

Jeg har fået scoren for alle sammen på nær en som jeg lige skal have bekræftet 100%. Men det er rettet på hjemmesiden.

Det har betydet et par små ændringer i præmierækken.

Til sidst vil jeg beklage den uro det har givet, og håber at vi hermed kan få denne sag afsluttet og komme videre med at få spillet noget golf.

-Henrik

Kommenter indlæg