Vores starttider skal overholdes.

Torsdagens match endte desværre med at tre hold blev diskvalificeret da de gik for tidligt ud. Et større regnvejr så ud til at ramme golfbanen omkring kl. 17 og det var i den forbindelse at de tre hold gik tidligere ud. Det første hold ca. en time for tidligt og de andre derefter.

Vi har tider fra 14:00 til og med 16:22 og torsdag formiddag henvendte nogen sig til mig (Henrik) og spurgte om de måtte gå tidligere ud, sikkert fordi de også havde set vejrudsigten. Jeg sagde til dem at det kunne de ikke, men de kunne komme ud i første bold kl. 14:00, men det ønskede de ikke.

For at undgå eventuelle misforståelser, så gik Erland Stoffregen, Per Vinther og jeg selv ud kl. 12:30, netop for at undgå regnvejret, vi droppede matchen i Torsdagsklubben og skrev os ikke på startlisten.

Søren Ormstrup, kaptajn i Torsdagsklubben sendte de tre hold tidligt ud, i god tro, (han blev selv diskvalificeret) – men vi kan ikke gøre forskel på folk, for hvad med dem der blev hjemme fordi de ikke måtte komme tidligere ud? – og næste gang så er det kl. 8 nogen vil ud fordi der bliver dårligt vejr senere på dagen.

Fremover må vi henholde os til at vi overholder vores tider, så vi ikke står i denne situation igen. Folk er velkommen til at gå ud når de vil, men er det uden for Torsdagsklubbens tider, så deltager de ikke i matchen, heller ikke Eclectic’en.

@

Kommenter indlæg