Svensk Slagspil.
Denne matchform minder meget om almindelig slagspil, men toppen tages af ´katastrofehuller´.

Hvis bolden ikke er i hul på det enkelte huls par + 4 slag, tillægges der 1 slag, og scoren på hullet noteres.
– På par 3 huller får man noteret 8 slag, hvis man ikke er i hul på 7 slag.
– På par 4 huller får man noteret 9 slag, hvis man ikke er i hul på 8 slag.
– På par 5 huller får man noteret 10 slag, hvis man ikke er i hul på 9 slag.

OBS! Spillerens hcp (antal tildelte slag) trækkes fra den samlede score.

Bogey
I en Bogeyturnering, spiller den enkelte spiller hulspil mod hullets par (incl. handicapslag).

  • En score bedre end handicap på hullet giver +1,
  • En score til handicap på hullet giver 0
  • En score dårligere end handicap giver -1.
    Hvis man ikke kan opnå 0, samler man op, da der ikke kan opnås noget ved at spille videre.

Eks: Par 4 + 1 ekstra slag: Brutto mindre end 5 = +1 point
Brutto 5 = 0 point, Brutto >5 = -1 point.
Vinder er den, der er flest op (har flest point), når alle er inde.

Hallington
-er en Stablefordvariant.

  • Spiller man hullet i par, opnår man et antal points, som er lig med par.
  • Spiller man hullet 1 eller 2 slag dårligere end par, trækkes disse 1 eller 2 slag fra parværdien.
  • Spiller man hullet under par, belønnes man med, at der lægges det antal slag, man går bedre end parværdien, til parværdien.

Eks.:

  • Spilles et par 5-hul i 7 slag, opnår man 5 – 2 = 3 points.
  • Spilles derimod et par 5-hul i 4 slag, opnår man 5 + 1 = 6 points.

Forskellen i dygtighed udlignes ved, at man til slut, efter at have sammentalt de opnåede points tillægger hver enkelt spillers spillehandicap. Spilleresultatet bliver således det opnåede antal points + spillehandicap.
Således får du point:

PAR 3 HUL PAR 4 HUL Par 5 HUL
Antal slag Point Antal slag Point Antal slag Point
6 0 8 0 10 0
5 1 7 1 9 1
4 2 6 2 8 2
3 3 5 3 7 3
2 4 4 4 6 4
1 5 3 5 5 5
2 6 4 6
1 7 3 7
2 8
1 9

Således finder du resultatet af en HALLINGTON-match:

Sammentalte points efter spillet + dine tildelte slag = dit matchresultat.

Eksempel:         40 (points efter spillet)

+ 24 (dine tildelte slag)

= 64 (matchresultat)