Rimfrost og banelukning

Vi nærmer os med hastige skridt den tid på året, hvor vi kan opleve rimfrost om morgenen. Er der rimfrost, bliver banen lukket indtil rimfrosten er væk.

Der har været forslag fremme om at det bliver skrevet på hjemmesiden, når banen er lukket på grund af frost, men da frosten ofte først sætter ind efter solopgang, er det svært at varsle i så god tid at det kan nå at komme spillerne til gode.

I stedet skal man tage bestik af situationen hjemmefra. Hvis temperaturen ligger på 3,5 grader eller derunder, og der samtidig er klar himmel, er der stor sandsynlighed for at der er rimfrost og at banen derfor er lukket. Dette vil ske indtil græsset er tilstrækkeligt vinterhærdet til at man kan gå på det, uden at det tager skade.

På vores facebookside ligger en lille video fra USGA om greens og rimfrost. Se den her.

Har man bestilt en tid, der ligger før banens åbning, er denne tid tabt. Husk at tage højde for dette, når du booker.