Regler i MIX-klubben

Mødetid og sted:

  • Vi går 9 huller på 9-hulssløjfen, og du møder min. 10 min. før du skal spille. Mødested er teested på hul

Scorekort:

  • HUSK, at printe dit eget scorekort ud (check på tavlen hvilken sløjfe der er 9-huls). Du skal aflevere scorekortet underskrevet efter endt spil (vi registrerer i golfbox). Der vil ligge en plastiklomme på halvmuren ind til restauranten til scorekort.
  • Scorekort der ikke er udfyldt korrekt og ikke er underskrevet er ugyldige.

TILMELDING til spil:

De nye tilmeldingsregler er flg.: I tilmelde jer i golfbox – klubturneringer – mix-klubben – (senest tirsdag aften kl. 23.59), og så får vi golfbox til at sætte hold (Det eneste vi tager hensyn til, er hvilket tidspunkt du er klar til, at slå ud), og I vil modtage en mail med spilletidspunkt – SOM I PLEJER

  • Du vil få tilsendt en spillerliste senest torsdag kl. 12:00 på mail. Og det er denne spillerliste der er gældende (dette skal respekteres).

Men som bestyrelsen har bestemt, skal I også selv booke en tid i golfbox (fra 16.45-17.45), senest tirsdag aften kl. 23.59.

-Onsdag morgen kl. 00.01 frigives de ledige tider som vi ikke bruger – dvs. at andre spiller kan booke de tider.

Den tid I skal booke her, er bare en fiktiv tid. Så derfor vil vi opfordre jer til, at booke den seneste tid først (helst 4 personer) og så frem ad (altså book kl. 17.45 først og den næste booker kl. 17.37 og den næste booker kl. 17.30 og den næste booker kl. 17.22 og den næste booker kl. 17.15 osv. osv. så den sidste slutter med at book kl. 16.45……… så kan vi undgå, at få ledige tider ind i mellem så ”fremmede spillere” kan spille der.

Afbud til spil – send en sms til Helle på 22749282.

Hygge med fællesspisning:

Der er fællesspisning den 2. torsdag i måneden, hvor der også vil være uddeling af månedspræmier. Tilmelding til spisning skal ske sammen med tilmeldingen til spil i golfbox.

Kontingent:

  • Kontingentet er kr. 300 årligt, som betales senest den 30. april 2016 på konto 9009 4587367152. HUSK at du skal påføre dit navn og medlemsnummer, når du indsætter pengene (pengene bruge hovedsaligt på præmier).

Diverse info.:

  • Da det er en tællende turnering vi spiller, er det ikke tilladt, at spille med moligan.

———————————————————————————————

Vær med til, at vi alle får en god runde på banen.

Vi spiller alle i forskelligt tempo, men af hensyn til et godt flow på banen er det vigtigt, at golfrunden ikke tager 5 timer. Hvis dit hold mister kontakten med holdet foran, så spiller I for langsomt, og I er nødt til at sætte tempoet op.

Spilletempoet kan have flere grunde, men uanset hvilket tempo der spilles i, skal man lukke en hurtigere spillegruppe igennem, også selvom der ikke er hul frem til gruppen foran.

Tempoet kan sættes op ved:

  • at man går hurtigere frem til sin bold
  • at man samler bolden op, når man har brugt sine slag
  • at den, der har honnøren slår ud inden man noterer score på det forgående hul
  • at du gør dig klar til at slå eller putte, imens en medspiller er i gang
  • at du under hele runden er bevidst om ikke at forsinke spillet
  • at I lukker igennem, når I skal lede efter en bold, hvis holdet bag jer er klar

De bedste golfhilsner fra

Lotte, Mette og Helle