Aalborg deltager i Syd/Øst puljen.Se HER for spilledatoer.

 

Matchform: 9 hullers stableford.

Handicapbegrænsning: 26,5 – 54. Spillerens handicap pr. 1. januar er gældende. Spillere, der har hcp inden for handicapgruppen pr. 1. januar 2016, kan spille sæsonen færdig, uanset spilleren har spillet sig ned under dette efterfølgende.

Tee: Drenge spiller fra gul – piger fra rød.

Antal spillere: Højst 6 spillere pr. klub.

Point:  De 4 højeste stableford-scores fra hver klub er tællende. Sum heraf er “klubpoint”. Den klub med flest klubpoint får 7 matchpoints, næstbedste får 6 osv. Ved pointlighed deles matchpoints, der oprundes. Den bedste klub går til finalen. Slutter 2 eller flere klubber med lige mange points efter indledende matcher, vil flest 1. pladser, 2. pladser osv. være afgørende for placeringen. Såfremt der er spillet i flere puljer, skal vinderklubberne fra de enkelte puljer spille mellemrunde om pladsen til finalen. I finalestævnet kan hver klub max. deltage med 6 spillere hvoraf de 4 er tællende.

Det forudsættes, at de juniorer der udtages/deltager, er undervist i og har et fornødent kendskab til golfreglerne / etiketteregler og udfyldelse af scorekort med slag og point.

 

Før den enkelte turnering

Den arrangerende klub: Arrangørklubben sørger for præmier, mad og saftevand til alle deltagere.

De gæstende klubber: Holdlederne for 9-hulspillerne skal senest torsdag før turneringen meddele den arrangerende klub:
– Deltagernavn
– Fødselsår
– Hcp.
– DGU medlemsnummer
– Hvor mange voksne der kommer med
– Navne på to tællere som kan gå med ud I boldene
– Navn på holdleder

Spillertilmeldingen foregår via golfbox.

På turneringsdagen: Matchlederen skal ophænge startlisten evt. flere steder, således at juniorerne straks ved ankomsten kan orientere sig om, hvornår de skal starte. Matchlederen skal orientere om matchform og fortælle om hvordan dagen kommer til at forløbe. Der skal I hver bold gå en golfkyndig tæller, som sørger for at spillet “glider”, deltagerne får udfyldt scorekort undervejs og kan være regelsæt hvor deltagerne kan spørge om regler. Alle deltagende klubber stiller tællere til rådighed.

Forældre må ikke gå med egne børn og der må ikke gå tilskuere med rundt.

Matchfee: Den arrangerende klub dækker matchfee og mad, således at ingen skal betale dette på udebane.

Bespisning: Der spises aftensmad når alle spillere er inde. Den arrangerende klub sørger herfor og det skal svare til at mad + saftevand koster kr. 75,-

Under turneringen: Matchlederen sørger for en præcis afvikling af turneringen. Matchlederen kan/skal  aflyse/afbryde turneringen under ekstreme vejrforhold f.eks. voldsom regn/torden. Matchlederen beslutter i sådant tilfælde procedure til beregning af et evt. matchresultat. Spillerne skal føre scorekort for sin medspiller, samt registrere egen scorer og efter afslutningen udregne stableford point og sammentælle totalscore, samt underskrive scorekortet.

Efter turneringen: Den arrangerende klub sørger for præmier.

Præmier:  Der gives én præmie til højeste individuelle score, værdi kr. 200,- De øvrige klubbers bedste score får en præmie til kr. 100,-.

Matchresultat: Arrangørklubben skal senest tirsdagen efter turneringsdagen, fremsende resultatet pr. mail til koordinator Jan Knudsen fra Volstrup på mail kvistk@webspeed.dk. Jan sørger så for at resultaterne bliver lagt på Golfbox.

Finalestævne: Finalen afholdes den 4. weekend i september mellem kredsvinderne fra de indledende runder.

Finale stævne afholdes i. Det forventes, at de finaledeltagende klubber stiller op med de spillere, der har kvalificeret klubben til finalen. Spillerne skal som minimum have spillet med i én indledende runde.

Finalen spilles over 9 huller. Propositionerne er som i de indledende runder. Der er ingen matchfee. Den vindende klub bliver BEGYNDER MESTER for Året og får overrakt pokalen.

(Vindes pokalen tre på hinanden følgende år, eller 5 gange i alt, vindes den til ejendom.)

Præmier: Der uddeles Guld- sølv- og bronzemedalje til de 3 bedste hold. Komiteen fremskaffer medaljer som betales af distriktet.

Spisning: Spisning efter finalen og betaling herfor, aftales med arrangørklubben.

Banen er lukket pga. rimfrost - har du booket tid i det interval, hvor banen er lukket, er din tid tabt. Bestil venligst en ny!