Banen var smykket med lette slør af dis- og tågebanker tidlig morgen og gav en stemning af eventyr, da kronjuvelen blandt klubturneringer, klubmesterskaberne, blev sat igang lørdag morgen. September viste sig fra sin allerbedste side med blå himmel, ingen skyer og næsten vindstille.

Der var lagt op til en spændende turnering, idet såvel bronze- som sølvmedaljevindere fra Danmarksturneringens holdspil stillede til start.

Mesterskabsrækken blev sendt ud i 36 huller og hos kvinderne førte forsvarende mester Julie C Kristensen efter såvel første som anden runde. Pernille Haure, der havde lagt sig på andenpladsen efter første runde, måtte se sig henvist til tredjepladsen efter anden runde, da Lise Berendt med en 74’er lagde sig lige i hælene på Julie med kun et slags forskel samlet.

Hos herrerne lagde forsvarende mester Hamish Brown bedst ud med en runde i +1, mens Mikkel Rosenkjær og Thomas Johansen med +4 fulgte tæt efter. Efter anden runde var rollerne byttet om med Mikkel på førstepladsen i samlet +3 og Hamish i +8.

Aldersrækkerne spillede 18 huller lørdag. Desværre kunne flere af damerækkerne ikke gennemføres på grund af for få tilmeldinger. Kun superveteranrækken kunne finde deltagere nok. Hos herrerne blev alle rækker gennemført – fra junior til superveteran.

Til forskel fra mesterskabsrækken spillede aldersrækkerne fra klubtee, men det ændrer ikke på, at der var supergode resultater i rækkerne. Seniorrækken, herrer blev ført i +2, mens Mid Age herrer havde en runde i +3 som bedste scores.

Stablefordrækkerne – det uofficielle mesterskab – blev ført i hhv. 44 i herrerækken og 39 point i damerækken.

Andendagen oprandt vejrmæssigt næsten lige så smuk som førstedagen. Flere spillere var i nattens løb blevet ramt af skader, så startlisten måtte justeres og tilpasses. Mest uheldigt og værst gik det i stableford damerækken fordi en 2 bold på hul 9 blev reduceret til en 1 bold, da en spiller måtte trække sig på grund af rygproblemer.

Alle skulle spille 18 huller, og der var lagt op til spænding i flere rækker. Til forskel fra de senere år skulle vi dog ikke have omspil i nogen af rækkerne i år. Dagene endte med at stort set alle rækker fik nye mestre. Kun Lisbeth Iversen forsvarede sin titel fra 2015 som mester i veteranrækken ved i år at vinde superveteranrækken.

Alle mestre ønskes tillykke med titlen. Samtlige resultater kan ses heroverfor.

Resultater

runde 1 runde 2 runde 3 Samlet
Vinder: Mikkel Rosenkjær 75 70 72 217
Runner Up: Lasse Lock 76 75 78 229
runde 1 runde 2 runde 3 Samlet
Vinder: Lise Berendt 82 74 75 231
Runner Up: Julie C Kristensen 78 77 82 237
runde 1 runde 2 Samlet
Vinder: Johannes Pedersen 98 84 182
Runner Up: Marcus Bolander 95 92 187

På grund af for få tilmeldinger blev rækken ikke gennemført.

runde 1 runde 2 Samlet
Vinder: Steffen Villadsen 77 78 155
Runner Up: Mikkel K Jacobsen 77 79 156

På grund af for få tilmeldinger blev rækken ikke gennemført.

runde 1 runde 2 Samlet
Vinder: Lars Tøsbæk 73 78 151
Runner Up: Michael Feiner 78 78 156

På grund af for få tilmeldinger blev rækken ikke gennemført.

runde 1 runde 2 Samlet
Vinder: Jørn Hougaard 82 89 171
Runner Up: Ib Bernat 92 92 184

På grund af for få tilmeldinger blev rækken ikke gennemført.

runde 1 runde 2 Samlet
Vinder: Per Hedegaard 82 84 166
Runner Up: Karsten Kold 83 86 169
runde 1 runde 2 Samlet
Vinder: Lisbeth Iversen 85 84 169
Runner Up: Irene Hedegaard 92 102 194
runde 1 runde 2 Samlet
Vinder: Kristoffer Bendixen 44 42 86
Runner Up: Anders Thomsen 38 39 77
runde 1 runde 2 Samlet
Vinder: Inge Merete Svendsen 38 40 78
Runner Up: Dorte Haugaard 39 24 63
Vinder: Allan Brøndum
Runner Up: Torben Baltzer Carlsen
Vinder: Julie Daugaard
Runner Up: Majken Lykke Larsen
Banen er lukket pga. rimfrost - har du booket tid i det interval, hvor banen er lukket, er din tid tabt. Bestil venligst en ny!