Banestatus 2. april 2018

Som hos så mange andre begynder det nu at krible for at få gang i golfkøllerne og helst til sommergreens.

I Aalborg Golf Klub er vi ved at nærme os et vejr, der gør åbningen af banen mulig.
Vi har i klubben valgt, at der åbnes til sommergreens den weekend, hvor vi har vores åbningsturnering. Denne beslutning er taget på fagligt grundlag, da den første del af den kommende uge byder på både frost og sne, og derfor vil det ikke være forsvarligt, at åbne greens før temperatur og anlæg er klar til det. Det vil være ens for alle, og vi håber, vores medlemmer vil væbne sig med en ekstra smule tålmodighed, så vores nye greenkeeper har mulighed for at skabe rammerne for en super bane til åbningsturneringen.

Vi vil i samme omgang bede vores medlemmer om at tage hensyn til det arbejde, der skal udføres i dagtimerne på anlægget frem mod åbningsweekenden, der er fuld gang i greenkeepergården med nyansættelser, oplæring og indkøring. Så der kan forekomme plejemessige udfordringer, som kan betyde en smule ventetid på anlægget. Men vi gør samtidig opmærksom på, at der arbejdes på fuld tryk med at skabe den velkendte kvalitet, som Aalborg gerne skulle repræsentere.

Vi glæder os til at byde velkommen til en spændende og lækker sæson 2018

Mvh
greenkeeperne og baneudvalget

Del det!